25. november 2013
fra Frøken Tina
9 kommentarer
Sådan ser mit kontrolpanel ud i dag – på bloggen. Dvs. jeg nu skriver mit indlæg nr. 250.
Lidt vildt at der er under 2 kommentarer pr. indlæg – især fordi jeg prøver at svare på de fleste kommentarer! MEN det er der jo talt en del om i blogland på det seneste – læs dette super gode indlæg. Heldigvis skriver jeg for det meste for mig selv, men det er da så meget sjovere, hvis der kommer respons på det jeg viser!
Hvad skal der til for jeg selv lægger en kommentar på andre blogs???
- Det skal være noget jeg kan lide. Hvis jeg ikke har noget pænt at “sige”, så siger jeg ikke noget – det gælder de fleste steder i REAL life og bestemt også i blogland!!!
- Det skal være et godt udført projekt eller
- En rigtig god idé eller
- Et dejligt/sødt/flot/smukt billede
- En rigtig god tekst
Nr. 5 opfylder jeg nok sjældent, da jeg ikke er så godt til at skrive… Jeg har ikke min blog for at komme med lange dybsindige indlæg, men der er flere bloggere, som er rigtig gode til dette… Blandt andet Ulla og Lone Landmand, som næsten bliver læst hver gang… Må dog indrømme at jeg sjældent kommenterer hos dem, men det sker.
Nr. 4 synes jeg da selv jeg ofte har, men det er ikke taget med stort spejlreflekskamera og redigeret i et eller andet smart program. For jeg ved ikke, hvordan man gør!
Nr. 3 jeg opfinder sjældent nye ting og er for dårlig til at lave DIY’s – jeg tager billederne, meeeen… Det må jeg blive bedre til. Tænker nok ofte at alle andre ved, hvordan man gør eller at det er unødvendigt, men kan jo se min video på youtube om heksesting er set MANGE gange.
Nr. 2 Som mange andre bloggere, blogger jeg sjældent mislykkede projekter, men mest dem jeg selv er tilfreds med!
Nr. 1 Sådan opfører de fleste sig heldigvis i blogland.
Desuden ved jeg at nogle læsere har haft svært ved at kommentere på min blog, og hvis jeg var mere teknisk havde jeg sikkert løst det. Ligesom jeg havde løst problemet med den forsvundne blogroll i højre side af bloggen. Den forsvandt da jeg prøvede at opdatere hele lo…. for at kommentarproblemet blev løst. (Hvis du oplever problemer med at kommentere, vil jeg være rigtig glad for at få en mail om det via kontaktformularen øverst oppe eller på tina (snabela) froekentina (punktum) dk 🙂
Jeg er måske ikke altid til de “store” blogs, hvor der skal være indlæg, hver dag, bare for at der skal være nyt. Nogle kan fylde på næsten hver dag, så det stadig er en fryd at læse. Bla. Lone Landmand og Filihunkatten.
Der er de blogs, jeg har fulgt i nogle år. Strikkeheksen (den første blog jeg har læst), Kreativiteter og Glaphuset. Alle blogs, som skriver når de har noget at fortælle eller vise frem.
Til sidst er der søde Stine, som på ret kort tid har lavet en fin blog med mange syprojekter og ikke mindst hendes fine indlæg BLOGLOVE om at gøre opmærksom på andre små blogge. Blandt andre, var Stine sød at reklamere lidt for min blog. Jeg har fundet flere fine blogs efter det indlæg. Blandt andet Kreapis, som jeg synes skriver nogle sjove indlæg.
Alt i alt kan jeg lide at blogge fordi jeg får en slags dagbog og “arkiv” over de fleste af mine kreating. Og fordi jeg synes det er sjovt og inspirerende at se, hvad andre kreative sjæle for tiden til at gå med!
Hvornår vælger du at kommentere???