11. december 2013
fra Frøken Tina
2 kommentarer
Nissen har været på spil om morgenen da vi stod op onsdag…
En Pony tager form. Start mandag den 2. December, Helena må ikke opdage noget, så det er aftenarbejde..
Jeg fik lavet en etagere af brugte tallerkner og glas
En pakkelegsgave med alpacauld og hjemmelavet Panforte til spindeaften på Midtgård i Esbjerg.
Torsdag var Bodil jo på besøg og vi kørte ud til diget og kiggede inden det blev slemt..
Nissen flyttede ind torsdag nat…
Fredag var Helena hjemme ogblavede en tegning til nissen – og ventede på at den blev hentet. Den frække drillepind gjorde det dog mens hun sov til middag!
Lørdag stod den på juletræsfest med børnehaven i Ribelunds festsal.
Efterfølgende var der juleridestævne i Tobøl Rideklub.
Filippa var klar og glædede sig.
Håret sat og så var rytteren klar.
Opvarmning i det lille ridehuset og så var de klar. En LC1 og en LD2 med hhv 55% og 64%
Efterfølgende passede vi børn lørdag aften og nat. Johanne på 3 og Christoffer på 10 måneder.
Søndag fejrede vi Sigurds fødselsdag, som beskrevet i et tidligere indlæg.
Søndag aften bed han i en af de fine balloner, hvilket gav et par blå mærker. Næste morgen var der dog kun mærke på den ene kind.
Ponyen er næsten samlet efter strikkeklub mandag aften.
Tirsdag fik jeg testet finskbrød, hæklet til netflix og om eftermiddagen bagte pigerne og jeg vaniljekranse inden vi skulle på rideskolen!
Altså jeg synes jo ikke jeg når noget, men der er jo også indkøb, mad, lektier og køre børn til og fra skole og børnehave. Og selvfølgelig giver aktiviteterne lidt ekstra oprydning og rengøring.
Det vi mangler nu er at Bondemanden også får tid til lidt julehygge i morgen, hvor vi skal købe julegaver. Til hverdag er han ikke meget med da han arbejder fra han står op 6.30 til 18.15 undtaget i weekenderne, hvor han har fri midt på dagen fra 9.30-15.45.
Uha, det er om at nyde de sidste barselsdage… I slutningen af måneden står den igen på job…. Det skal jeg lige finde 35-40 timer til om ugen…