En skøn strikbluse

| 5 kommentarer

Så fik jeg endelig færdiggjort et strikprojekt. Det er ved at være længe siden!

Jeg fik i julegave en fantastisk strikkebog af mit lille (var han dengang) dejlige gudbarn. Strikket med kærlighed af Vibe Ulrik Søndergaard – en dansk pige, som dog ikke bor herhjemme. En bog fyldt med dejlige billeder, sjove mønstre og fine opskrifter. Jeg har strikket “Matilda”.

strikkebog

Her et billede fra forlagets hjemmeside!

Jeg startede i januar da Sigurd og jeg var indlagt på grund af RS virus – uh, hvor er der sket meget siden og nu er han 9 måneder, møver sig rundt og er dejlig sund og frisk.

IMG_4235

Blusen er strikket med bellismønster, hvilket har været lidt hård ved min højre hånd. Den er øm efter den sidste måneds intensiv strik. På midterstykket af ryg, for – og ærmestykkerne er der små snoninger. Bærestykket består af to snoninger strikket med vendepinde så det buer. Bærestykket er strikket i dobbeltgarn, resten af blusen i enkeltgarn.

Det har været dejligt at strikke strukturmønster og den har ikke været rigtig kedelig, men jeg synes jeg har lavet mange snoninger!!!

IMG_4237

 

Farven har Filippa selv valgt. Den hedder Glacier og er vel isblå. Aldrig en farve jeg havde valgt, men den er fantastisk til hende! Garnet er merino, nylon og kasmir – lækkert blødt! Rowan cashsoft.

IMG_4239

Her er morgenbillede med alpakkaer i baggrunden og hjemmedyrkede sommerfulgebusk (og ukrudt). Blusen passer fint til det vejr vi har nu, da den kan være direkte på kroppen. Til vinter skal der nok lige en top under.

IMG_4238

 

Den er ens for og bag, og jeg synes det klæder Filippa helt utroligt godt med bådudskæringen. Egentlig burde blusen have været skyllet op inden hun fik den på, men hun havde sådan glædet sig, så det rakte tålmodigheden ikke til. Sammensyningen var ikke helt så nem synes jeg – altså af bærestykket på selve blusen. Jeg håber det ser lidt bedre ud efter vask. Kan da i øvrigt se på billederne at guldfarvede strømpebukser ligner kedelige bare ben i en underlig kulør!IMG_4234

Forfatter: Frøken Tina

Kreamor bosat i Ribe - jeg nyder at bruge mine hænder til at skabe små og store ting - det er ikke altid lige opfindsomt, men det er ikke det væsentlige for mig. Jeg går ikke op i hvem, der først fik ideen osv. Jeg går op i om jeg synes det er hyggeligt, fint og sjovt at lave og om modtageren (forbavsende sjældent mig selv) kan bruge det! Jeg har flere projekter end jeg har dage, så det er ikke alt der bliver ført ud i livet. Bloggen fyldes med hverdagsglimt og kreagejl...

5 kommentarer

  1. Fantastisk flot striktrøje. Og vist heller ikke kedelig at strikke 🙂

  2. hold op hvor er den flot..

    er den ikke meget svær

    hilsen Yrsa

  3. glemte at spørge efter opskriften..

    hvor kan jeg finde den

  4. Pingback: En skøn lille strikketaske… | Frøken Tina

Skriv et svar

Påkrævede felter er markeret med *


Follow Me
I'm not a spammer This plugin created by memory cards

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: