7. oktober 2012
fra Frøken Tina
ingen kommentarer

Nybagte boller

image

I dag har pigerne bagt boller, mens de hævede tog vi en tur i skoven. Ovnen var sat til at være varm når vi kom hjem og vupti kunne vi spise lune boller, drikke kakao, the og kaffe. Dejlig søndag…

5. oktober 2012
fra Frøken Tina
ingen kommentarer

Nyt familiemedlem

image

image

image

image

I mandags indtog Amadeus familien pladsen under sofaen… Efter 7 timer og putning af børn, blev han hevet ud og tvunget til en plads PÅ sofaen. Han lærte at vi kunne være rare… Nu har han lært det samme om pigerne. Helena glemmer dog.nogle.gange at han ikke bryder sig om vildt løb hen i mod sig… Han er en legesyg maine coon killing på 12 uger! Jeg har aldrig været rigtig kattemenneske, men truslen om mus fik mig til at købe kat. Det er på trods af at jeg har sagt jeg ALDRIG skulle have kat inde i huset! Nu er han her, vældig sød, men også skræmmende 🙂 lige pludselig sidder han bare ved siden af mig… Det er mærkeligt!

30. september 2012
fra Frøken Tina
1 kommentar

Græskarsuppe fra køkkenhaven – næsten :-)

Her til aften har vi spist Cremet græskarsuppe fra Camilla og Katrines Køkkenkalas – Kun løg, buttenutgræskar, hvidløg og chili var indkøbt. Vi lavede en dobbeltportion og vi spiste 5 personer af den i dag og tror sørme der er nok til mindst et måltid til!

Cremet Græskarsuppe

Vi eeeelsker græskarsuppe……. og denne er bestemt ingen undtagelse!

Vi har netop snakket om at vi skal have en ugentlig suppedag her i vinter – jeg kan godt lide tanken om at man koncentrer så mange vitaminer og grøntsager i en tallerken dampende dejlig suppe! Desuden er det en god måde at bruge nogle lidt trælse grøntsagsrester på! Så skal der bare bages noget godt rugbrød, så er vi klar til vinterens kolde dage 🙂

Hvilke supper er dine favoritter?

25. september 2012
fra Frøken Tina
3 kommentarer

Suttekæde med æbler

image

Denne suttekæde blev givet til en lille pige, som blev født for snart et par måneder siden… Clipsen er denne gang vendt ” den forkerte vej” så kan snoren nemlig sidde uden at sno. På bagsiden er der æblestof… Elastikken kan bruges til sutter med forskellige håndtag… Det er så hyggeligt at lave disse barselsgaver 🙂

21. september 2012
fra Frøken Tina
3 kommentarer

T-shirt i det skønneste stof

Jeg har ind til nu holdt mig helt fra jerseystoffer. Men i sidste uge da jeg lå på sofaen og prøvede at holde plukveerne i ro shoppede jeg lidt på Malika & Rosa. En dejlig stofbutik jeg faldt over for 4 år siden gennem Hendes Verden som viste et sødt æblestof, som blev brugt til et sengetæppe til Filippa.

Jeg er gang på gang vendt tilbage når jeg har skulle finde søde børnestoffer. Årsagen til at jeg endelig kastede mig ud i jersey’en var at jeg var træt af at alt hvad jeg syede til børnene krøllede og var mere til fint end til hverdag. Det jeg køber bliver brugt mere. Og det jeg køber er jo jersey…

Så jeg købte stof, bladet Ottobre og så gik jeg i gang. Debuten kan dog ikke vises endnu, da ynglingsdrengens mor måske kigger med her 🙂

Mit næste projekt blev til Helena – og jeg havde jo allerede lært noget med ribkanten, som blev lidt pænere her.

T-shirt med stedmoderblomster - rynkeærmer.

Her til morgen kunne den lille bestemte dame så prøve den på, hun har bestemt sin mening om tøj, så var lidt spændt.. Resultatet fremgår vist fint af nedenstående billede…

Den faldt i god jord!

Og størrelsen var vist helt perfekt!

Lille morgenglad og morgentræt pige

Rynkeeffekten på ærmerene er en sød detalje synes jeg – i mønstret kaldes blusen for Funny Sleeves – jeg har bestilt abonnement på Ottobre design, da jeg synes der var mange fede modeller.

Funny Sleeves

Tror den bliver en vinder hos den lille bestemte pige!!! Den var det hos mig allerede da jeg så stoffet!

 

19. september 2012
fra Frøken Tina
1 kommentar

Hjemmesyet voksi, sleepy eller ?

Voksi med dukke Sille i..

Da min meget gode veninde fortalte at hun ventede sig, fik jeg lov at sy en voksipose (look a like). En kollega og veninde havde mønster til den, så det lånte jeg. Den er inspireret af en opskrift fra nettet, men jeg ved ikke hvor…. Men hvis man søger på google kommer der mange hits.

Med snører til at lukke med

Yderstof er i marineblå babyfløjl. Inderstoffet i bomuld med stjerner fra Malika og Rosa.

med trykknapper der, hvor dynen tages ud/ind - og hvis man vil have bundplade i

Jeg har syet tittekant i sammensyningen da stoffernes farve ikke var så fin helt op af hinanden og det gav også et lidt mere proffesionelt udtryk.

Med tittekant/pipingbånd og tag

Jeg syede også en lille pude i hvid/stjernestof til at lægge i.

Nu håber jeg bare min lille ynglingsdreng bliver glad for posen til vinter 🙂

Godt lukket inde...

16. september 2012
fra Frøken Tina
1 kommentar

Posebukser i lyserød Liberty

image

Disse bukser blev syet for en måneds tid siden, da jeg købte en brugt overlocker 🙂 De har været brugt mange gange.. egentlig er det en Elsebeth Günther model jeg bare har gjort noget længere og syet i noget tyndere stof. Der blev også lagt mere vidde ind i benene, så de posede lidt mere.

image

Modellen er ikke til at stille sig fint op som mange andre blogkvinders søde poder, men så må man jo fange hende som hun vil…

9. september 2012
fra Frøken Tina
ingen kommentarer

Havrekiks

image

Helena savner at få kiks, så hun bad om kiks med i børnehaven. Jeg tænkte at vi ville lave dem selv for at de skulle være sundere. Det tror jeg så ikke de er…. Det er Meyers havrekiks. De smager super godt, men de kunne ligesågodt hedde salte småkager… Så éen er vist nok i madpakken 🙂

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: