10. februar 2013
fra Frøken Tina
ingen kommentarer

Isskruninger

I dag har vi fejret fastelavn og været ude ved Mandø Ebbevej og se på isskruninger. Det var såååå imponerende. Jeg havde ikke kameraet fremme, men det havde min mor – hun er desuden bedre til at fotografere end jeg er!

Isskruninger ved Mandø Ebbevej

Utroligt, hvad naturen har af kræfter – der var isflager – næsten – så langt øjet rakte! Det er når der er vind og højvande at isen bliver presset ind, når vandet så forsvinder ligger isen tilbage – og for hver gang det er højvande, bliver der vel fanget mere og mere is…

isflager tæt på

Jeg var overrasket over, hvor beskidt isen egentlig var – men det er jo sand og ler, som kommer med ind over isen når det så er højvande!

Stormflodssøjlen i vinteromgivelser!

Jeg er sikker på min mor lægger flere billeder ud på sin blog Pia’s Hverdag

På bloggen kan du i øvrigt se de ting mormor laver til Filippa, Helena og Sigurd!

Dagen bød ellers også på Fastelavnsfest i de lokale landsbyforeningers forsamlingshus – det er 2. år jeg er med til at arrangere det. Det er nu hyggeligt at man så relativt nemt kan stable et arrangement for 70 børn og voksne på benene. Det er ganske simpelt tøndeslagning, kaffe, fastelavnsboller og hyggeligt samvær i et par timer.

Filippa har i år selv fundet på sit kostume, været med til at sy det og virkelig gået op i det. Hun blev bedst udklædt i skolen og var pavestolt! I morgen får hun lov lige at få det på igen og så tager vi nogle billeder 🙂

8. februar 2013
fra Frøken Tina
15 kommentarer

Lækker nyt strikkehæfte give away og lækkert garn vol. II

Jeg var i går inde hos min lokale “garnpusher” Maren – det må næsten være den bedst udstyrede butik i det ganske land – den er ikke moderne, lys, og luftigt indrettet – men den er velassorteret, hyggelig, inspirerende, en anelse rodet ved første møde (hvilket senere bliver til opfattelsen af at Maren har alt, hvad man kunne ønske sig til håndarbejde).

Butikken er ejet af en meget sød, hjælpsom og dygtig kvinde, som har haft butikken i mange år. aldrig harjeg oplevet ikke at kunne få hjælp til et projekt. Hvis jeg har manglet strikkegadgets har hun taget det hjem. Der er alt det “gamle og velkendte”, men sørme også nye lækre ting!

Der er garn, stof, broderi, patchworkartikler, knipletråd, pinde mm., bøger og alverderns tilbehør! Sønnen sælger og reparerer symaskiner.

I går faldt jeg over det lækreste garn fra BC garn, lige ankommet i butikken. Cashberry 1 – 65% cashmere og 35% morbærsilke. Lækre farver – jeg valgte den mørkebrune. Har vist noget med cashmere pt!

Cashberry - blødt kvalitetsgarn til djævlehuen - eller til et lacesjal til mor

Der var også kommet nye bøger og hæfter og som nybagt mor faldt øjnene jo straks på Lene Holm Samsøes nye hæfte 01 – Babystrik på pinde 3 – opskrifterne angiver ikke garn, men er vist i forskellige garnkvaliteter! Lene Holm Samsøes opskrifter plejer at være gode, gennemarbejdede og enkle at strikke. Til mine børn er de lidt brede, men det kan der jo heldigvis tage højde for!

Da Marens pris på hæftet var meget overkommelig, er her en Give away, hvor præmien er hæftet! Reglerne er enkle – for 1 lod linker du til min blog på din blog (der er et billede i menuen) og lægger en kommentar herunder – har du ingen blog skriver du bare en kommentar og at du ingen blog har! Tilmelder du dig som læser her på bloggen og sætter min blog i din blogroll har du 2 lodder i lodtrækningen. For sjov kan du skrive, hvem du skal strikke babystrik til og få et 3. lod 🙂 Vinderen trækkes når vinterferien slutter – søndag den 17. februar kl. 16.00

Kunne du tænke dig bogen?

Jeg kunne godt tænke mig at iklæde Sigurd Morfar trøjen, ribvesten, rilletrøjen, djævlehuen og en af de “4 fine trøjer”, men først skal blusen til Filippa være færdig!

Ret lovende titel – hæfte 01 – det må jo næsten betyde at der kommer flere i samme stil – og gode strikkebøger kan man jo ikke få for mange af, vel?

1. februar 2013
fra Frøken Tina
ingen kommentarer

Lækkert garn! Bogstaveligt talt…

image

Kashmere, merino og nylon! Kan jo undres over at der er nylon i, men det er vel for holdbarhedens skyld!
Garnet er fra Rowan og hedder Cashsoft DK. Farvenn er udgået og hedder Glacier – ikke lige ynglingsfarven hos strikkeren, men datteren elsker den.
Blusen er til hende, opskriften er fra den skønneste bog, som jeg håber at kunne lave et særligt indlæg om senere..

Jeg kan godt lide garn, især de lækre typer… Hvor er der bare et stort udvalg i engelske og amerikanske garner. Hvis man vil købe garn i udlandet, så skal man vide at garnet ofte deles op i forskellige kategorier efter tykkelse.
På bloggen På Pinden er der en god oversigt over garnkategorier! Den er uundværlig når man køber de udenlandske kvaliteter!

Da lille Sigurd har været indlagt med RS virus og stadig hoster meget, så bruger jeg en del tid på bare at sidde ved siden af ham, så jeg har faktisk fået strikket en del i den foregående uge – nå ja, det hjalp jo også at jeg fik startet op sidste weekend. Den tilbragte jeg sammen med de skønneste strikketanter på lolland!

 

28. januar 2013
fra Frøken Tina
1 kommentar

Min fineste kreation i 2012!

Den 12. december kom vores lille søn til verden! Han kom til verden ved planlagt kejsersnit på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg

Et af de første billeder af lillebror

Vi var indlagt i nogle dage pga. kejsersnit… hvilket var forventet. Det var luksus bare at få lov at koncentrere sig om ham og nyde ham.

Her ligger lillebror i det hele kongerige

Lillebror vejede 3400 g og var 50 cm lang – lille bitte myr! mine store piger vejede begge over 4400 g, så jeg synes jo han er en lille fyr!

Da han desværre fik for lidt at spise den første uge pga. dårlig sutteteknik, hvor han havde tungen under brystvorten, tabte han sig og fik gulsot. Derfor blev vi indlagt da han var 7 dage gammel. Han lå i lys i 48 timer. Her var det ingen luksus, vi brugte tid og kræfter på at få ham op i vægt, ammede, malkede ud og gav sonde.

Sej lille fyr med solbriller

Vi var indlagt julen over, men var hjemme på orlov nogle timer juleaften…

Nu trives han og tager på. Vi nyder ham allesammen og der er to dejlige og stolte storesøstre. Den lille fyr er allerede blevet begavet med alverdens hjemmelavede lækre ting fra nær og fjern – ih, hvor er det dejligt at bruge de fine ting, hvor folk har brugt tid og tanker på at forkæle vores lille Sigurd.

Sigurd da vi var hjemme på orlov omkring nytår.

10. december 2012
fra Frøken Tina
4 kommentarer

Det Hele Kongerige

Da jeg havde strikket i et par år, så jeg for første gang sjalet “det hele kongerige” i en garnbutik i Hillerød – i alpakka/silke – dyrt, lækkert og dejligt. Men også for svært for mit niveau, mente jeg.

Da jeg ventede Helena begyndte jeg på hendes babysvøb 11 dage før termin, så der var kravet at det var et hurtigtstrikket svøb. Jeg nåede det og hun bruger det stadig meget her som 3 årig. Det bliver puttet med, sovet med, leget med…

Helenas tæppe

Til den kommende baby har jeg dog endelig kastet mig ud i det hele kongerige. I mellemtiden tror jeg der er blevet strikket rigtig mange da Kronprinsesse Mary brugte sit babysvøb til sine egne børn. Og det er sååå smukt…

Jeg strikkede det i Lanett fra Sandnes Garn, det er superwash behandlet så det kan ryge i vaskemaskinen – det er altså bare et krav til babystrik… 🙂

Før vask - fint, men ikke smukt!Lige en lomme til baby

Jeg tror det har taget ca. 80 timer at strikke det, men det har også ligget stille i perioder. Jeg begyndte på vores sommerferie i august og i går blev jeg færdig 🙂 Jeg smed det i vaskemaskinen og ventede med hjertet i halsen..

Det blev blokket på et lagen ovenpå gulvtæppet i det eneste rum med gulvvarme!

Svært at se - blokket på et hvidt lagen med næsten 150 nåle

Så var det bare at vente 🙂

Det første jeg tænkte på i morges var hvordan det mon var blevet… og det er lige som det skal være!!! Glæder mig til snart at svøbe baby ind i tæppet 🙂

Det færdige tæppe - blokket og nu også blogget 🙂

Lige en lomme til baby

 

med sort baggrund - så man kan se alle ujævnheder

 

 

9. december 2012
fra Frøken Tina
9 kommentarer

Sådan syr man heksesting i strik

Jeg har strikket Det Hele Kongerige (det svøb, som Kronprinsesse Mary’s mor har strikket til hende og som kronprinsessen har brugt til sine børn). Da jeg i dag skulle sy det sammen med heksesting i hjørnerne var det dog lidt svært at finde ud af hvordan det skulle gøres. Jeg har bøger, der viser heksesting i syning, men ikke i strik…

Heksesting er en elastisk syning, som bliver brugt ved oplægninger osv. da den kan sys så den næsten er usynlig fra retsiden. Her i sjalet er det dog for at få den elastisk, åben og passe til resten af lacemønstret.

Jeg stak ned i 3. lænke i venstre side – op i 2. lænke i venstre side – ned i 3. lænke i højre side – op i 2. lænke i højre side.

Næste sting går ned i 4. lænke i venstre side og op i 3. lænke i venstre side osv…

Video af hvordan heksesting sys

Jeg har lavet en video, men har lidt problemer med at uploade den… Ind til da ligger den på youtube – nu venter jeg på at sjalet tørrer – spændt ud med næsten 150 knappenåle!

6. december 2012
fra Frøken Tina
2 kommentarer

Gul med rådyr!

Helena fik ny kjole – i gul – ikke en farve, der dominerer ret meget hos os!!!

Stoffet er fra Znok design – købt hos Malika og Rosa. Den blev lige dæmpet lidt af brunt tilbehør. Til barnedåb havde Helena dog turkise sko med rød blomst på – hun så ikke kedelig ud.

I dag fik vi så lige taget billeder – efter en dag i børnehave. Som man måske fornemmer er hun ikke den nemmeste model! 🙂

Mønstret er et t-shirt mønster fra Ottobre, skåret over under et rådyr og så sat et stykke til som underdel. Jeg undlod elastikken i ærmerne. Den ville også være super kær med rib og lidt rynk ved håndledene…

Der var lige lidt stof og lidt tid på sofaen, hvor mit bækken skulle have lidt ro – og vupti, så var der en hårbøjle, som passede til kjolen. Det var et hit hos den lille frøken Bestemt!

Træææææt pige….

28. november 2012
fra Frøken Tina
3 kommentarer

Skitsebog og penalhus

Jeg har set Filihunkats fine skitsebøger. Det måtte afprøves og ved hjælp af hendes fine DIY på skitsebogsbetræk fik jeg lavet denne bog – det er en fødselsdagsgave, men modtageren følger vist ikke med på min blog!

skitsebog og penalhus

Penalhuset ville jeg sy, men havde ikke mønster på. Jeg søgte og fandt via en dansk blog over til denne skønne blog! Der var en super god turturial på BOX bags. Jeg fulgte den – på nær pulltab!

Det blev fint, men var liiiidt svært at sy helt lige – der er foret og der er ingen rå kanter, hvilket er fantastisk!

Der hvor den sidste håndsyning er - lidt skævt blev det dog..

Det er lidt Tildarester fra Panduro – hør med metallicprint fra Ingelise  – rest fra Helenas sæt – og så er ny lynlås.

Vlixofix er et nyt bekendtskab, men sikke et! Det er såååååå dejligt når der skal applikeres. Det stryges på applikationsstoffet, klippes til, papiret fjernes og kan så stryges på, hvor det skal applikeres. Så skrider det ikke, det bliver lidt stift, ind til det er vasket og så er det nemt at applikere efterfølgende. Der bliver heller ingen trevlekanter!

Tror jeg skal lave flere af disse sæt… Det eneste, det kniber med er tiden!

27. november 2012
fra Frøken Tina
1 kommentar

Hjelm til Frederik

I morgen skal Frederik døbes. Vi er ikke som sådan på gave, men tænkte en lille prototype på Elsebeth Gynthers hjelm kunne være en lille ting… Den var ikke så nem at sy som forventet, men det gik da. Det sværeste var at lukke sømrummet inde med skråbånd da jeg gjorde det på maskine. Næste gang bliver det trin i hånden.

image

Stoffet er rester fra voksiposen og Bertels dåbsgaver, et stykke stof af Filippas og lidt andet rester. Kun skråbåndet er indkøbt til formålet.

image

Nem at tage billeder af er den heller ikke – mangler lige en baby…

image

Tror jeg skal lave lidt flere…

8. oktober 2012
fra Frøken Tina
ingen kommentarer

Koldhævet hvedbrød

image

3 brød med forskelligt udseende og bagetid.. alle fra samme dej! Meyers koldthævede hvedbrød. Bagt med surdej.

image

Brødet til højre er, efter min mening det flotteste! De er dejlig sprøde og har en god krumme. Jeg æltede i 15 min, men synes ikke rigtig glutenprøven lykkedes.

image

Der er ikke de stoooore lufthuller, som et “rigtigt” brød bør have. De smager dog dejligt og det må jo trods alt tælle mest. Brødet er bagt på vores pizzasten og har fået lidt af den der lidt karakteristiske stenovnssmag! Skal helt sikkert prøves igen… Næste forsøg er dog med Hughs opskrift fra River Cottage…

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: