22. januar 2011
fra Frøken Tina
3 kommentarer

Nålepudeweekend

Her i weekenden har min mor og jeg KREAWEEKEND – med projekt multinålepude – inspireret af Fru Meldgaards multinålepude. Jeg havde fået et stykke fast skum til møbelpolstring – så den kunne blive tung, fast og lige!

Min mor fulgte Fru Meldgårds metode med fiberfyld.

Det tog os en del timer – ja, ok – min mor et par timer – mig dobbelt op!

Vi startede hos Maren – fik købt lidt blandet på udsalg – 20% på garn, stof og broderi!
Hjemme gik vi i gang med hhv. at sy og klippe! Godt vi har fået nyt bord!

Læg venligst mærke til udvalget – stof, kaffekopper, mælk, halosan, skum, saks, netbook, symaskine osv.
Jeg brugte stof jeg havde købt i panduro til tøjdyr – nu blev den min praktiske gris…
Min pude måler 15x15x10 cm – vi strøg vliseline bag på for at få dem mere faste – også i lommerne og båndene!
Min mor og jeg fik så også lige byttet sømometer – det havde vi fået byttet forkert mens jeg stadig boede hjemme… endda med navn på fra den gang!

Og mit nye fine bånd…

Ideen med vores KREAWEEKEND er at vi skal holde en weekend, hvor vi bare skal få lavet nogle ting sammen. Nogle gange med pigerne og nogle gange alene. I aften står den på afslapning med strikketøj i sofaen og i morgen skal vi sy mere!

21. januar 2011
fra Frøken Tina
3 kommentarer

Knald på farverne!

Mon det er min underbevidsthed, der spiller mig et puds? At jeg pludselig skal strikke varme trøjer til Helena fordi hun har lungebetændelse? Neeej, så nem er jeg vel ikke…….

Garnet her er Tove fra Sandness – ren uld i rød og pink købte jeg sammen med opskrift på en lille filtet jakke – i Fredericia forrige gang – købte en str. 2 år – så nu skal den strikkes. Tror det bliver en fn lille forårsjakke, der kan holde ryggen varm!
Dejlig nemt strik i ret – sjov opskrift hvor man strikker på tværs – først det ene forstykke – så ærme, så ryg, ærme og forstykke. Raglanudtagninger og kant strikkes med det samme!

Her er jeg lige startet på forstykket!

19. januar 2011
fra Frøken Tina
3 kommentarer

UFO – flyveklar!

Der er ikke noget, der er så skidt at det ikke er godt for noget! jeghar ikke rigtig kunne komme videre med min Lille slyngel og jeg har været nødt til at være hjemme i dag – Helena er syg på 3. dagen. Hun har været ved lægen i dag og fået konstateret lungebetændelse – 39 i temperatur og mosler bare rundt eller sover! Alle børn i dagplejen har faktisk lungebetændelse…. 🙁

Nå, men jeg fik vendt alt ud af strikkekurven, pillet 2 UFO’er op – lagt alt bomulden på plads, kigget lidt og så tog jeg fat på det sidste ærme i en tyk alpakkabluse til Helena – ja altså jeg startede på den til Filippa for ca. 4 år siden! Den er helt simpel med raglanudtagninger og rullekanter. Den passer fint og så varmer den ryggen nu her, hvor hun virkelig har brug for det! Lille stakkels pige… som ser noget sølle ud!

Tyk alpakka fra Du Store Alpakka – købt hos Wilferts – strikket på pind 4,5. Storesøster havde en som Tante T har strikket – det var et stort hit!

19. januar 2011
fra Frøken Tina
4 kommentarer

lille slyngel – en rigtig slyngel!

Øv… Jeg gik for lidt tid siden i gang med Lille Slyngel til Filippa – en kjole fra Geilsk. Jeg har læst så meget godt om hendes opskifter, men pyha, hvor den driller! Jeg strikker den i ulden fra Geilsk – synes den er lidt hård at strikke i, men det er kun 3 nøgler… (Har så også garn og opskrift på Rundstykke liggende til mig selv).

Billede fra Geilsk

Kjolen strikkes rundt oppefra og ned! Det er lavet sådan, at der er vendestrik i nakken, for at denne er højere end halsen – smart!! Hvis altså jeg kunne finde ud af det!

Jeg kunne godt strikke frem og tilbage, men den første “hele” omgang fik jeg så 3 pinde ret – dvs den ene rille blev en omgang bredere – ok, det så man så ikke men det irriterede mig!! (overdelen består af 2 omg ret, 2 omg vrang).

Nu er jeg så kommet til selve kjolen under bærestykket og det går op for mig at jeg har nakken hen over det ene ærmegab! Måske skulle man ikke have vendt på den sidste pind i vendestrikket – men det står der… ØV, kan ikke gennemskue hvad jeg har gjort forkert! Jeg har 26 riller ved den ene skulder og 30 ved den anden!
Tror jeg kan nøjes med at pille op til lige inden jeg lukker af til ærmerne og så bare flytte aflukningerne, ellers skal jeg starte forfra….

Desuden skal jeg finde ud af at gøre ærmegabene mindre! jeg kan have min overarm i gennem – i en str 6 år… ville gerne ændre det når jeg alligevel skal lave det om…

Nogle, der har forslag til hvordan jeg løser det? Både det ene og det andet! Jeg har skrevet til Geilsk og spurgt om hjælp!

Sikke et brokkeindlæg, men bliver såååå ærgelig når jeg skal lave noget om… især et halvstort projekt, som helst skal være færdigt mens det er lidt vinter!

18. januar 2011
fra Frøken Tina
4 kommentarer

Mad & venner udfordring…

Inspireret af Fru P’s nytårsforsæt har jeg også lavet et løfte for i år! Jeg kan dog slet ikke tåle alle de lækre fristelser som Fru Blomsterberg kreerer! Jeg har i mange år abonneret på Mad & Venner som er et månedsmagasin med lækre artikler og opskrifter! Jeg gemmer alle bladene og laver også ting fra bladende. Men ikke nok..

Forsættet går så ud på at jeg hver måned skal lave 1 opskrift fra det neste magasin og 1 fra et gammelt – vel og mærke nye retter! Denne måned har tema om løg og jeg har hjemme haft lyst til løgsuppe som altid var natmaden nytårsaften da jeg var barn!

Det var derfor oplagt at lave løgsuppe i går!

Ingredienser – mangler lige hvidvinen her!
Efter karameliseringen – mens det koger!
Med hvidvin!
Der hører jo altså ostebrød til løgsuppe – altså brød, der lige bliver grillet med ost på..
Men vores brød var sluppet op, så det blev til naanbrød, og det fungerede fint!
Løgsuppe smager skønt, det er mildt og ungerne kunne også lide det! men det er ikke så nemt at spise med de “lange løg”… det er hvad brune løg hedder her i huset -altså den slags man får til hakkebøf!
Jeg lavede suppe af 1,5 kg blandede løg – det skulle række til 4 personer – Helena er syg så hun spiste ikke, Filippa var træt, men spiste en stor portion og selv manden blev mæt før vi løb tør! Så der er suppe til frokost i dag!
Selv om det ikke er lækker dessert og kage, så gør det knap så meget da jeg er sikker på jeg kommer til at smage nogle af Fru P’s lækkerier!

14. januar 2011
fra Frøken Tina
9 kommentarer

Den omtalte kjole fra Dale Garn

Denne kjole har været omtalt en del i de sidste dage – jeg har hørt at Maren har mønstret hjemme om ca. 14 dage!

Jeg tror dog ikke det lige er en kjole jeg skal have på, men har en kollega, der har bestilt den! OG den vil bare være så god til hende!!!

9. januar 2011
fra Frøken Tina
2 kommentarer

Dåbskager til Karoline!

I dag blev lille søde lækre Karoline døbt, hun er datter af nogle af vores venner. Jeg havde fået frie hænder omkring kage til dessert/kaffe!

Jeg vidste at det skulle være enkelt og ikke for pussenusset!

Moderen synger/nynner ofte, så valget faldt på børnesange! Mariehønen Evigglad fordi den er så kær, og børn elsker den – Elefantens vuggevise fordi den er skøn og ikke mindst fordi de synger den for Karoline!

IMG_2223

IMG_2228

Begge kager består af chokoladekage med brombærmousse og chokoladecreme – tror jeg er elsker brombærmousse!!! Brombærrene var fra Karolines farmor!

Jeg kan vist godt sige de bragte lykke! MEN der blev kun spist Elefantens kage… vi var ellers 51!

Alle sagde den smagte godt, så det tror jeg på!

5. januar 2011
fra Frøken Tina
2 kommentarer

Min julegave…

Her er min julegave fra min søde dejlige mand!
Måske fordi han synes det er kedeligt når jeg sidder på kontoret ved den stationære!
Så nu blogger jeg fra min lille HP netbook!
Nu kan jeg blogge siddende i sofaen – tage opskrifter med i køkkenet – have DIY’s ved sybordet osv… HVOR fedt er det lige…
Han vidste jeg ønskede mig den i lyserød, men i butikken havde de en rød-brun – og så mente han det nok var den! Nu er den byttet til en PINK!

4. januar 2011
fra Frøken Tina
4 kommentarer

Mette Blomsterbergs brunkager fortjener et noget forsinket indlæg!

Selv om vi nu er over julen og I alle sikkert ikke lige savner den allerede, så fortjener Fru Blomsterbergs brunkager altså at blive skamrost!

Jeg har ellers altid bagt den der er på Dr. Oetkers potaskeposer! Og de er ikke ringe. I år fik jeg dog varmet smør, sirup mm for meget, så smørret skilte fra da dejen stivnede! En dobbelt portion forstås! Det er nemlig godt at give i værtindegave. Jeg har også altid holdt på at kagerne skulle være runde! Eller noget der nærmede sig!

 

IMG_2097

Jeg skulle altså lave en ny portion dej, og min mor havde smagt ovenstående hos en veninde! Jeg havde massere af pistacier fra Sicilien i køkkenskabet, så jeg gik i gang.. Og fulgte opskriften slavisk! Nøj, hvor er de dekorative (pistacier), lækre rustikke (firkantede) og de smager vidunderligt (HELE mandler, pistacier og godt med pomerans!)

IMG_2098

Helena og far deler en nybagt brunkage 🙂

IMG_2101

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: