3. maj 2011
fra Frøken Tina
4 kommentarer

Hjemmesyet sæt til Helena

Da Filippa var lille abonnerede jeg mig på Ingelise – jeg købte stof til det sødeste sæt til Filippa, men syede det aldrig.. Nu har jeg fået syet lidt mere og valgte at sy det til Helena.

Da min ældste bonusdatter skulle konfirmeres i søndags blev det anledningen.

Det er syet i hør med folieprint og prikket bomuld – meget tyndt og glat – nærmest merciseret.

21042011264 21042011267

21042011268

Tja, så kan Helena jo også vise hvilken lille gavtyv hun er… Hun var totalt i hopla da jeg ville fotografere tøjet.

Senere kom der også små perler på satinbåndet. Sjovt sæt at sy – rigtig mange detaljer.

Er hun ikke bare skøn?!

2. maj 2011
fra Frøken Tina
3 kommentarer

Strømpestrikning…

Jeg har købt bogen “Favorite Socks – 25 timeless designs from INTERWEAVE “ – fik strikket denne strømpe i februar… Her fremvises den af Benedicte’s lækre ben og Monsiur Moose på sidste strikkeweekend…

IMG_2342

Strømpen er strikket i electric lilla arwetta i et simpelt hulmønster – nu skal den anden så bare strikkes 🙂 lige nu er det dog haven, der trækker…

29. april 2011
fra Frøken Tina
2 kommentarer

Stakkels mand

Som nævnt tidligere er min mand overhovedet ikke haveinteresseret, men vi er stadig fælles om en del af tingene. Dette projekt stod han for..

Vi fik en flagstang i bryllupsgave – og mændene, der var med ville komme og sætte den op. Vi fandt dog ud af i forgårs at nu skulle det være, i går blev først del udført. bondemanden mente at den skulle støbes fast – hans tidligere flagstang væltede under orkanen…

Vi skal have ca. 150 kvm græsplæne foran huset, målte ud at den skulle stå foran et vindue, ikke for tæt på midten af den kommende plæne og ikke for tæt på kanten… Gravede, gravede og så sad han der???!

IMG_2516

Hvorfor mon det… Jo 30×30 cm i 150 kvm og så rammer man selvfølgelig et kabel! Nå – flytte lidt – nyt kabel. Og så flyttede vi da bare igen. Så nu står den tættere på centrum – og ikke foran vinduet!

Den er tørret og nu skal den males inden vi sætter flagstangen på. Så desværre ingen flag i dag 🙁

IMG_2517IMG_2518

Sådan en skal da være rød ikke? Det synes jeg, men det er vist en sjællands tradition…

27. april 2011
fra Frøken Tina
2 kommentarer

Vores nye have…

Efter vi er flyttet på gården vil jeg gerne hurtigt i gang med en dejlig have!
Jeg har haft have før, men da jeg har boet til leje, har det været småt med de store anlæg og formændringer. På grund af min manglende erfaring, iver for at komme godt fra start og nogle “forhindringer” i området jeg ikke kunne passe ind, bestemte jeg mig for at konsultere en havearkitekt. Vi fik fat i Lilly Ravn fra Havearkitektgruppen, som først var herude i et par timer og snakke om alle mine mange mærkelige ønsker. Hun tegnede denne skitse, som vi er meget glade for! Det var rigtig dejligt at der kom plads til næsten alle ønsker – der var mange – og der er taget hensyn til at den skal kunne passes og være overkommelig!
Da det kun er mig, der rigtig er haveinteresseret, og jeg har vel og mærke en del andre interesser også – og mit job og ikke mindst børnene, så måtte en del af haven godt være rimelig ekstensiv. Men plads til hjemmeavl, leg og brug af haven for alle i familien.
IMG_2512
Vi deler den op i 2 store dele – til venstre har vi haven omkring huset i midten – og til højre den ydre have… Hele arealet er vel 2500-3000 kvm – de to streger ned midt gennem haven er vejene ind til og udenom kostalden (en af udfordringerne!).
I år koncentrerer vi os om “forhaven og parkeringsarealet”. Planen er så at vi til efteråret skal plante læhegn/skoven som giver rammen i den ydre have.
IMG_2513
I sidste uge ryddede vi træerne i den “gamle” forhave – og i går begyndte jeg at plante bøgehæk til at indramme parkeringsarealet. Vi fortsætter i dag…. 62,5 m dobbeltrækket hæk. Heldigvis er planterne pæne. Har købt 3 årige hækplanter i str. 50-80 cm – de er heldigvis nærmere 80 end 50.
Tilsidst et par billeder fra i går…
IMG_2509IMG_2508
IMG_2510

10. april 2011
fra Frøken Tina
2 kommentarer

En lørdag i syningens tegn

I går skulle jeg til fødselsdag hos en sød nabo, hun ønskede sig  forklæde og grydelapper – har lige fået nyt køkken, som jeg ikke vidste hvordan så ud…
Gerne stribede lilla fik jeg af vide. Det kunne jeg dog ikke løse, men fandt dette stof, som var ret enkelt. Med lilla kant ramte jeg heldigvis plet, da køkkenet er gråsort, hvid og med et lilla touch.
IMG_2495 IMG_2500 IMG_2501
Jeg er altid lidt usikker på det med hjemmelavede gaver, da man jo aldrig ved om folk rigtig kan lide det… Siger dog altid at folk må sige nej tak, hvis det er helt forkert, så finder jeg noget andet…
Hvad gør I når I giver hjemmelavede gaver?

26. marts 2011
fra Frøken Tina
1 kommentar

Hvorfor mangler der indlæg?

Ja, det må jeg jo hellere selv svare på… Det er jo ligesom mig, der ikke har skrevet dem…

Vi har den sidste tid haft travlt.. Her har været håndværkere i lang tid.. Min mand har bygget malkestald til vores køer!

Vi har haft Fullwood Merlin robotter i de sidste 3 år – og det har mildest talt ikke været en succes hos os! Nu er de solgt til tyskland og min mand og Pake (hollandsk ord for bedstefar) skal til at malke igen! Det er jeg spændt på – jeg har ikke før prøvet at have en malkende landmand som husbond, så er spændt på, hvor bundet vi bliver. Ronald mener at vi bliver mindre bundet da han – som det er nu – aldrig ved, hvornår han skal i stalden! Telefonen kan ringe på alle tider af døgnet – eller liiiige når lysene på juletræet er tændt – bare som eksempel :-/ Så kan vi jo altid synge “Venter på far” mens vi kigger på træet!!

Vi har også fået bygget vores 1. sal i stuehuset af min far. Og så har vi selv tapetseret, malet, lagt tæppe osv. Nu er vi endelig ved klædeskabene. Og så er vi tæt på færdige med vores hus. Vi mangler entré – den er jo heller ikke såå vigtig vel?! Det er jo “bare” det første man ser når man kommer ind…

Husets tidligere beboere er mine svigerforældre, det er bygget i 1964 og der har ikke været gjort ret meget siden da. Altså ind til i sommeren 2010. Vi har ikke gjort noget ved badeværelset… Det er stadig lysegult og turkist…
Ellers har vi lagt nye gulve over det meste, spartlet alle vægge, sat gipsplader under det gamle loft, sat filt op og tapetseret til den store guldmedalje… 125 L maling, 240 m glasfilt og 25 ruller tapet! Nå ja og et køkken og et bryggers..
Vi mangler at male en del træværk, lister ved dørene, lamper ovenpå, fodlister på det ene værelse og altså vores garderobeskabe…

Vi har været nogle ture i IKEA – måske det ikke er så dyrt, men nøj, man kan bruge mange penge alligevel.

Ind i mellem dette har vi selvfølgelig arbejdet begge to. Pigerne har passet deres dagpleje og 0. klasse.

Der er selvsagt ikke blevet meget tid til strik, syning, kagebagning eller lignende!

Nu har vi netop modtaget vores haveskitse til vores kommende have – sådan ca. 3000 kvm bliver det vel når vi er færdige! Der skal både være Udsigtshave, med rund græsplæne, flagstang og lidt skovbund.. Så skal der være udendørs Entré med bede og sti fra parkering til hus og stald., Måneskinsbed og blomsterbede, Inderhave med terasser, roser, staudebede, frugttræer og plads til festtelt.

Dertil kommer den ekstensive del med legehave, frugtplantage, køkkenhave med terasse, bær og plads til drivhus, en hemmelig have med bålplads. Ind i mellem dette kommer der skov.

Det er så projektet for de næste mange år – vil slet ikke sætte tid på – for en have er jo en evig process!
MEN i år skal vi vist have plantet ca. 110 m dobbelt bøgehæk og så ca. 550 træer og buske…
Der skal nok komme billeder løbende!

Ind i mellem skulle der gerne blive tid til andre kreating… Nu har jeg nemlig fået syhjørne, kreabord og reoler til ungerne ovenpå og det ene klædeskab bliver til stof og garn mm.

26. januar 2011
fra Frøken Tina
3 kommentarer

Hvor heldig kan man være når man skal købe voksdug?!

Tænk at mit første indlæg omkring hus og istandsættelse er vedrørende en voksdug! Jeg er ikke udpræget begejstret for voksdug, men har indset at med børn og et spisebord, der bliver brugt til ALT, så kræver det en voksdug til vores fine sorte bord!

Jeg har kigget lidt rundt omkring, men ikke fundet noget, der faldt i min smag (ud over juledugen). Nu blev det til en stribet sag i

  • sort – som en del af møblerne
  • lilla – som køkkenbordslamper
  • lime – som sofabordslampe
  • pink – som puderne
  • turkis – som kontoret

Hvor fedt er det lige! At den så kostede en halv krig, det er jo en anden sag!

25. januar 2011
fra Frøken Tina
3 kommentarer

Mad og Venner #5 – Rosenkål

Så fik vi da lige brændt endnu en opskrift fra Januar magasinet af – det går jo strygende! Altså vi brændte det ikke på….

Helena hjalp med at pille rosenkål…
Filippa skrællede kartofler…
Den stod på Rosenkål med karameliserede løg, mandler og bacon. Meen da vi har 2 voksne mænd på besøg, tænkte jeg at der måtte mere kød til end 1 skive bacon pr. person, så vi fik en 4 pers. salat som tilbehør til en flæskesteg og alm hvide kartofler. Sovsen bestod af stegesky smagt til med chili, koriander, ingefær og cayennepeber. Måtte lige advare da den lignede alm brun sovs en del..
Salaten var et hit!

23. januar 2011
fra Frøken Tina
1 kommentar

Skildpadder og denim

Sådan er KREAWEEKEND giver lidt færdige projekter! Disse blev der købt en til i går og de er syet ud fra mønster i disse børnetøjsbøger. Og så har jeg ændret lidt i taljen.. Jeg så også det sødeste skildpaddestof i går – og da børnebluser næsten altid har mønster på maven skulle der ikke være noget foran på bukserne! 

Derfor kom den lille skilpadde bagpå – måske man så også husker at lægge barnet på ryggen! Noget Helena synes var noget slemt noget! Måske fordi vi begyndte lidt for sent! Bukserne er syet i str 62…

Nu håber jeg bare at bukserne passer naboens lille dreng her om et par måneder og at de falder i moderens smag!

23. januar 2011
fra Frøken Tina
ingen kommentarer

Mad & Venner # 2 og # 3

Ja, det er så lykkedes mig til fulde at opnå målet for januar i min egen lille udfordring!

I torsdags, hvor jeg havde vagt var min mor her og lavede en af retterne, så den tæller ikke rigtig når jeg ikke selv har lavet det, men det smagte godt! Lynsprængt oksebryst med peberrodsporrer! Mums… De smagte godt – også bare til en kotelet tror jeg..

Torsdag formiddag bagte Filippa og jeg Bananabread fra Mad & Venner feb. 2008. Normalt er jeg ikke meget til banankage, men den er faktisk ok!

I går lavede min mor og jeg så mad sammen – så kan det godt tælle med! Vi lavede endnu en udgave fra det nye blad. Kylling fyldt med gedeost og krydderurter, glaserede jordskokker og pærrer samt deglaceret bacon. Vi tilføjede stegte kartofler! Manden min er jo trods alt landmand!
Det smagte virkeligt godt! Synes dog der mangler grønt på tallerkenen, lidt kogt broccoli ville være godt!
Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: