16. august 2009
fra Frøken Tina
5 kommentarer

Helenas barnedåbskage

I dag har vi holdt barnedåb for lille Helena – alt har stået i lilla og elefanter – måske jeg skulle lave et fotoindlæg senere med billeder af invitation, borde, barnet, blomster mm.

I hvert fald ville jeg lave en kage med lilla elefanter, nej – det er ikke hafferlaffer… Der kom også skildpadder, larver, snegle og sommerfugle på.

Kagen er alm hvide lagkagebunde, hindbærmousse og tobleroneskum.

Billedet er ikke så godt, men det er taget i formiddag inden vi skulle i kirke. Den sveeeeeeeeeder og så er der yderligere perlemorsspray på, hvilket gør at den ser MEGET blank ud.

Den nederste er 28 cm i diameter og den øverste ca. 15 – der var kage nok til 30 mennesker, men så er der lidt til i morgen 🙂

IMG_0172

12. august 2009
fra Frøken Tina
2 kommentarer

Biscotti

I går bagte jeg biscotti til søndagens barnedåb! Vi får gæster hele weekenden, og søndag bliver vi 30 mennesker til at fejre Helenas dåb. Jeg har som sædvaneligt svært ved at begrænse mig, men da det skal holdes hjemme, har jeg rigeligt at se til med oprydning og rengøring og klargøring!

I går blev der dog tid til lidt køkkensysler. Først ville jeg bare bage en dobbelt portion af de lækre italienske mandelbiscotti, men så kom jeg til også at lave en variant med chokolade, kakao og hasselnødder.

Opskriften jeg har er fra en ægte italianerinde 🙂 OG det er den bedste opskrift! Mange af dem, der ellers findes har for få nødder eller har smør i… NIX!!!!

IMG_0144

Jeg synes de smager bedst når de ikke er alt for mørke, så synes jeg nemlig de mister lidt af friskheden. Det betyder dog ikke at de ikke skal være HELT tørre… Hvis det skal være rigtigt dyppes de jo i en sød vin, som tilbehør til kaffen, men jeg kan nu bedst lide dem “au naturell”…

IMG_0148

Italienske mandelbiscotti

3 store æg

500 g sukker

kornene af 1 vanilliestang

fintrevet skal af 1-1½ appelsin

500 g mel

1 tsk bagepulver

1 knsp salt

500 g mandler

Æg, sukker, appelsinskal og vanillie piskes godt og længe – mel, salt og bagepulver blandes og piskes i. Mandlerne vendes i med en dejskraber.

Bred dejen ud i 6 stænger i bagepladens længde – ca. 2x4x25

Bages i 20 min ved 200 grader C. Tages ud og afkøler i ca. 10 min, hvorefter de skæres i ca 1 cm tynde skiver med en brød kniv (SKÆRES – ikke trykkes). Læg dem med siden op af og bag dem yderligere 15-20 min.

De mørke biscotti er bagt med 5 æg, 500 g sukker, citronskal, 350 g mel, 100 g kakao, 150 hk. chokolade og 500 g ristede hasselnødder, ingen vanillie– og så bare på samme måde…

10. august 2009
fra Frøken Tina
2 kommentarer

Opfriskning af havehynder

 

Vores havehynder, som var råhvide, havde lidt for ofte fået regn her i sommer.. De var IKKE pæne længere. Jeg synes det var dyrt at købe nye – og træls – for hynderne fejlede jo ikke noget, de var bare ikke pæne. Jeg kunne sprætte betrækket af, vaske og sy på igen, meeen…

I stedet valgte jeg at friske det hele lidt op med nyt stof, jeg har ikke syet ret meget, så troede det ville tage en 3-4 timer, men det tog mig altså hele søndagen! Afbrudt af ammepauser og en lille køretur på et par timer, ned og hente Filibarnet hos sin far!

IMG_0140

Nu er det ikke fordi de ligger ude i regnen – har bare lagt dem ud for at se, hvordan det blev!

IMG_0141 IMG_0142

Her ses stoffet i close-up…

IMG_0143

Så de blev temmelig friske, men det var altså stoffet jeg faldt for!

28. juli 2009
fra Frøken Tina
1 kommentar

Bage brød, bage flutes, bage boller…

I disse dage bager jeg (nogle gange sammen med Fili) brød… En af årsagen er, at vi prøver at spise sundt – og lækkert hjemmebagt brød kan man jo få som man vil have det… 🙂

Desuden har jeg det egentlig bedst med at vi selv laver brødet. Vi ved, hvad der er i, det er billigere og det er helt klart et hit når det er lunt.

diætistens fiberbrød

Brødene på billedet er Fiberbrød – det er bagt med hvedeklid, helt uden fedtstof og kun med hvedemel. Det er rigtig lækkert saftigt – også på 2. dagen.

I sidste uge stod den på grove flutes med soltørrede tomater og græskarkerner, gulerodsboller i weekenden. I fryseren ligger stadig lidt rugflutes, og der er nybagte grovflutes med rug- og hvedekerner – noget af dejen blev til pølsebrød..

Det bedste er nu når der er hjemmebagt rugbrød… Og rugbrød skal altså bare bages med surdej!!! Og helst i en rigtig rugbrødsform, så skiverne bliver pæne og der ikke kommer “låg” på brødet – den falder nemlig altid af når man skærer det… Formen jeg bruger er fra EVA, den er beklædt med silikone og det er SÅ nemt…

Da jeg boede hjemme var det en regel, at den, som stod op og tog rugbrødet ud af ovnen om morgenen, fik endeskiven, som var lækker sprød. Her i huset har vi ikke timer på ovnen, så jeg planlægger, hvornår brødet er færdigt og så giver resten jo ligesom sig selv, ikk… 🙂

Fiberbrød:

15 g gær

2 dl kærnemælk

6 dl vand

1 spsk salt

2 spsk farin

200 g hvedeklid

50 g hørfrø

650 g hvedemel

Gæren udrøres i vandet. Tilsæt resten UNDTAGEN hvedemel. Lad det stå i 2-3 timer. Tilsæt hvedemel, ælt GRUNDIGT. Lad dejen stå køligt i 12-14 timer. Hæld dejen i 2 forme og bag brødene ved 200 grader i ca. 45 min.

23. juli 2009
fra Frøken Tina
3 kommentarer

Undertrøje/top

Nu har Helena så givet den hele armen som model i anledning af, at jeg har købt nyt kamera:

Digital-IXUS-980-IS-RED-FSL-HOR

Et Canon som afløser for det gamle Nikon – det var mit andet digitale Nikon som gik i stykker (2½ år og 3 år). Nu fandt jeg så dette røde som jeg synes passede til mig og mit behov! Der er væsentlig mindre zoom, men bedre opløsning – så kan jeg vel behandle billederne digitalt, hvis jeg synes de trænger…

Den her lille ribundertrøje med hulmønster strikkede jeg før jeg fødte. Jeg har før strikket den i petroleumsfarvet til storesøster Filippa og den har været et hit – den har faktisk været brugt i 2 år – hvilket er pænt meget når det er små børn. Ribben gør den så elastisk, så det mest er længden og ærmegabets størrelse, der afgør brugstiden 🙂

Undertrøjen er hyggelig at strikke – især med hulmønster – jeg lavede den sådan og tænkte ikke mere over det. Da min veninde Clemme så den så hun straks at det var pigemodellen – det må da være ubevidst ønsketænkning – for vi kendte ikke kønnet på forhånd! Det resulterede i at jeg ikke gad lave den færdig – så her mangler faktisk stadig en hæklet kant i halsen. Overvejer at lave den lyserød eller lysegrøn…

Men her er altså modellen – og undertrøjen… 🙂

IMG_0011

Specifikationer
Opskrift: Undertrøje fra bogen Sødt og blødt – strik til små prinser og prinsesser
Materialer: Mini Alpakka fra Sandness (55 g)
Farve: Hvid og råhvid
Købt hos: Ribe broderi og garn
Pinde: 2½
Str: 3 mdr
Ny teknik: Ingen
Bemærkninger: Meget nemt og hurtigt! Et super hit!

3. juli 2009
fra Frøken Tina
2 kommentarer

Syltemøj :-)

Lidt af årets produktion

Jeg elsker at lave ting i køkkenet -altså pånær opvask og den slags unødvendige sysler 😉 – sylte er blandt favoritterne

Der er bare et par minusser, som dog lige så stille minimeres:

  1. Jeg gider ikke rigtig at spise syltetøj
  2. Der er rigtig meget sukker i
  3. Det kræver opbevaringsplads
  4. Jeg har ikke så mange bær/frugter i haven

Løsning:

  1. Jeg har fundet en kæreste, som kan lide det – og jeg kan bedre og bedre lide det (hjemmelavede)
  2. Bruger kun ½ sukker
  3. Laver bare lidt mindre portioner
  4. Nasser på andre og køber mig til resten – og laver mindre portioner – og planlægger min kommende have *SUK*…

I år har jeg så lavet

  1. 7 L Hyldeblomstdrik og har blomster i fryser til ca. 6-8 L mere (tak Marie)
  2. 400 g Rabarber-jordbærmarmelade (min egen favorit)
  3. 2 kg jordbærmarmelade (Ronalds favorit)
  4. 800 g mango-abrikosmarmelade (meget flot gul)
  5. 600 g jordbær-blåbærmarmelade

Jeg har lidt røde stikkelsbær i haven, så mon ikke de også bliver syltet?! “Svigermor” har ribs, men bruger ikke, så skal lave ribssaft. Jeg har også sene hindbær, så der bliver klart noget hindbærmarmelade og måske lidt hindbærsaft senere på sæsonen. Brombær kan jeg finde i skoven, så det må også syltes når den tid kommer.

Jeg bliver bare så glad af at se på de fine glas med farvede sommer i. Det skal ikke gemmes væk, men spises mens det er godt! Skulle man mon bage et franskbrød til??? 🙂

25. juni 2009
fra Frøken Tina
2 kommentarer

Oreos Cupcakes

 

Oreos (1)

I dag har Filippa holdt fri fra børnehave. Vi har hygget, set Pinocchio, leget og bagt lidt til aftenskaffen.

Almindelige vaniliecupcakes med knuste Oreos i – ovenpå en luftig smørcreme med (endnu flere….) knuste Oreos i – og så lige en halv på toppen som pynt!

De smager super lækkert uden fyld, så mon ikke de også smager godt med 😉

Jeg har også afprøvet mine nye strikkepinde – LÆKKERT!!!!!!

18. juni 2009
fra Frøken Tina
ingen kommentarer

Strikkeweekend/WWKIP

Lørdag den 13. juni 2009 var Word Wide Knit in Public day – det kombinerede Strikketanterne med en strikkeweekend i Kbh.

Fredag aften stod den på thai-take-away – mums – hos Benedicte og så hyggestrik og babynusseri

12062009455

Lørdag fælles morgenmad og så tog vi til Café Flora på Nørrebro, hvor Wilferts havde lavet en KIP happening – de leverede garn og opskrift og så blev der ellers strikket babyhuer til rigshospitalets neonatalafdeling.

13062009461

Dette er min version – 20 cm i omkreds – str. MEGET lille…

Der blev babyhygget lidt mere på cafe Flora.

13062009458

Aftensmad blev det sørme også til – hvorfor kan man ikke få sodan nogle burgers i Ribe?!

13062009459

Og sådan en weekend trætter noget så grusomt..

15062009475

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: