Umiddelbart har de to ting ingen sammenhæng, men det er dog, hvad weekenden har været præget af….
Jeg har – efter 7 år med symaskine, hvoraf 2 har været rimelig aktive – lært at lægge undertråden rigtigt i min symaskine. Jeg har haft store problemer med tvillingenålen, dvs jeg kunne ikke sy bieser eller ordentlige dobbeltstikninger på ribkanter. Der manglede åbenbart spænding på undertråden. Nu bliver de noget pænere på vrangen og er mere elastiske…
Sigurd er blevet 5 1/2 måned og er begyndt at vise interesse for vores mad, så nu er vi startet op på grød. Det er ikke et hit… Der skal godt med banan i hans risgrød… Så til aften er der kogt sveskemos for at forebygge forstoppelse. Sådan nogle små babyer er pudsige. Han har generelt kun 1 “bonusble” om ugen, hvilket har været ok så længe han kun har været ammebarn.
Nu kommer de vel oftere. Det var nu ellers dejlig nemt og har vist sparet en del på vasketøjet…