Kender du det med at man køber lidt stof eller garn til et projekt, som så aldrig bliver til noget? Så kan det nogle gange være svært at se andre muligheder med materialerne..
Andre gange køber man noget fordi det bare er for skønt!
Om dette chiffon blev købt af den ene eller anden årsag husker jeg ikke. Nu er det undervejs til at blive en enkel sommerkjole til Filippa. Rundskåren firkantet underdel (?), smock foroven og florlet…. Håber det bliver et hit. Hun har snakket om en klassekammerats sorte kjole, men jeg kunne lige se modellen i dette blomsterflor. Rullesømmen er blevet testet, så enkel er den også…
I weekenden blev der lavet gave til en lille dejlig dreng, men da jeg ikke ved om moderen læser med her, bliver det ikke vist frem endnu. Der røg også loge lidt fra lageret til en testmodel, som også kommer med i gaven, da den faktisk lykkedes fint!
27. maj 2013 kl. 14:41
Det er da også bare det skønneste stof! Det ville jeg elske at have på mit lager. Håber du vil vise det færdige resultat frem?
28. maj 2013 kl. 10:32
Det kan du da tro jeg vil… pt. ser det dog ud som om kjolen skal blive til en top, hvis ikke jeg skal i gang med opsprætter mm. liiiiidt for kort til en 8 årig.