9. september 2013
fra Frøken Tina
ingen kommentarer

Fejl i strikkeopskrifter

image

Jeg undres nogle gange. Synes egentlig ofte jeg har fundet fejl i opskrifter. Bliver de bare skrevet og læst eller hvad sker der når de skal teststrikkes?
Denne gang en fejl ved overgangen på mønsteret i ærmerne på Matilda.
Jeg fik strikket nr. 2 rigtigt, så det matcher for og bagstykke og nu retter jeg i det første ærme.

2. september 2013
fra Frøken Tina
3 kommentarer

Perfekt bluse til eftårsvejret

image

I aftes syede jeg denne t-shirt til Filippa. Blå rainy drops fra Hamburger Liebe – kantede med minibizz i pink. Den passede lige til det nye efterårsvejr i dag. Og den passede lige til Filippa.

Jeg fik endelig styr på indstillingerne til min tapebinder på Coverproen, så det var hurtigt at kante den. Desuden ser det lige en tand mere proffesionelt ud.

Det blev også til et par leggins til Helena. De skal dog først vises frem med en tunika, der endnu ikke er klippet.

Synes der sker så meget for tiden og dagene strækkes, men er svære at få til at slå til! Desuden vågner Sigurd ofte om natten – stadigvæk. Sundhedsplejersken mener han bare skal fravænnes amningen, men det er jeg ikkeehelt klar til endnu. Så må jeg jo tage natteroderiet med.

Går og pusler med hemmeligheder, hvilket også er spændende…

30. august 2013
fra Frøken Tina
ingen kommentarer

Sigurds nye ven

Kender I Anne Linnets sang, hvor hun synger  “Mor, jeg vil gerne have du siger Goddag til min ny ven, han hedder Sigurd…”

Den sang børnelægen for Sigurd da han 6 uger gammel var indlagt med RS virus! Jeg havde aldrig hørt den før, men synes det var så rørende at hun stod og sang for ham.

Nu er Sigurd 8½ måned og har fået en ny ven! Vennen er ikke helt ren – men jeg har i dag gjort støvsugerrøret rent – inden i….

Dette er vist mit nye ynglingsbillede af Sigurd, taget af Mormor, som var på besøg i går.

Sigurd "kysser" støvsugeren

Sigurd “kysser” støvsugeren

Optog også denne lille video af ham…

27. august 2013
fra Frøken Tina
2 kommentarer

Livets store spørgsmål…..

image

Altså nogle gange når man er kreativ har man et billede i hovedet af det færdige projekt.
Andre gange finder man ud af det undervejs.
Og – lad os nu bare erkende det – andre gange ændres processen undervejs, frivilligt eller ufrivilligt…

Jeg har i mange år, drømt om et super romantisk hjemmelavet vattæppe. Nu er det snart færdigt…. Jeg mangler at quilte det. Kan bare ikke finde ud af om det skal håndquiltes eller maskinquiltes.
Ej heller ved jeg om det skal være diagonalt eller bare i tilfældigt mønster ( hvorfor er jeg så glad for “tilfældigt” når jeg har en klar mening om, hvordan dét er)…..
Nu må vi se, hvad der sker…

25. august 2013
fra Frøken Tina
4 kommentarer

Bluse med vikinger

image

Sigurds mor har en plan om en del hjemmesyet tøj i str. 74 og lagde ud med denne langærmede t-shirt med trykknapper på brystet. Stoffet var jo lavet til kontrast med orange kanter, så der kom også orange inden i “stolpen”.

image

Mønstret er mit eget, men jeg har brugt vejledningen i Ottobre Design til at lave stolpelukningen.
Jeg fik taget billeder til en DIY, så den kommer på bloggen en dag ved lejlighed.

image

Den passer ham fint, så må hellere få gang i nogle flere.

image

Jeg ville gerne have haft orange tryklåse i, men har svært ved at finde nogle jeg synes om i kvalitet og farve. Jeg ved mange bruger farvede plastiktrykknapper fra KAM. Jeg vil bare helst have tryklåse – altså uden kappe.
Jeg havde lånt nogle orange tryklåse i metal af en bekendt, men de var så stramme at jeg var bange for det ville gå ud over stoffet når de skulle åbnes og lukkes.
Det pudsige er jo at i industrien er der jo knapper i alverdens indfarvninger og størrelser, hvorfor bliver de ikke solgt til hobbybrug???

21. august 2013
fra Frøken Tina
7 kommentarer

Rødgrød er et hit

image

Jeg har for første gang lavet rødgrød. Jordbær, Ribs, solbær og hindbær i forholdet 1:1 lidt vand, en del sukker og lidt kartoffelmel.
Det var åbenbart rigtig mormoraften, for Filippa havde ønsket brun sovs til aften – og det eneste mad jeg laver brun sovs til er flæskesteg…
Sigurd spiste godt af maden – sovsen var gennemgående et hit hos alle..
Derefter satte han en pæn portion rødgrød til livs… Ganske uanende om at det der med sukker i hans mad ikke er en ny tendens!

18. august 2013
fra Frøken Tina
2 kommentarer

Gave til mit dejlige gudbarn

I går blev mit søde gudbarn 1 år og holdt fin fødselsdag! Vi tog turen til sjælland til boller, kage, popcakes og aftensmad. Der var masser af børn og voksne i det nye hus og det var en skøn eftermiddag.
Jeg havde lavet et sæt nattøj til Emil. Med astronauter, måne og stjerner på blusen. På bukserne kom der lidt gule stjerner på benet og en på numsen..

image

Han fik også en bluse med travle vaskebjørne.

image

Begge bluser er fra et mønster i Ottobre 4/2012. På vaskebjørnene har jeg ændret ærmeafslutningen.
Jeg har kigget på DIY til piping hos Mum22boys – tak for det.
Bukserne er fra Ottobre Design 1/2012. Bare uden bindebånd i taljen, kun en forholdsvis løs elastik, så de ikke generer om natten…

15. august 2013
fra Frøken Tina
1 kommentar

Gavebutik med højt til loftet

I dag produceres der gaver på gården. Både til store og især til små…
Jeg syr, da mit dejlige gudbarn har sin første fødselsdag på lørdag. Det er jo en kæmpe stor dag – for forældrene især. Emil er nok temmelig ligeglad. Jeg mindes for et år siden, hvor vi konstant ventede på nyt fra hans forældre og jeg må indrømme at jeg var temmelig nervøs på deres vegne… Men dages venten resulterede i en dejlig lille dreng, som nu er en stor lille fræk dreng 🙂

image

Dog får jeg ikke meget tid ved symaskinen når Sigurd er vågen, så efter hans forårslur gik vi tur med skål og saks, så jeg kan forsøge mig med lidt sursyltning. Det har jeg vist ikke gjort før….
Jeg nød solen på terrassen og Sigurd nød en bid bolle og den store traktor, der slog græs af til køernes vintermadpakke nr. 3 i år.

image

image

image

Her er fladt, men det er nu også storslående synes jeg… Bare øv det blæser så meget. Det næste sted jeg skal bo, må meget gerne have godt med læ….

1. august 2013
fra Frøken Tina
ingen kommentarer

Kærlighedens bog – digterprinsen

image

Jeg læste sidste sommer bogen Den Udvalgte af Kathleen McGrowan. Eller den blev SLUGT… Jeg havde næste bog i rækken klar, Kærlighedens bog. Jeg begyndte, men den fangede slet ikke. Jeg er begyndt et par gange og i sidste uge blev jeg fanget…
Nu er den læst og jeg ville selvfølgelig have fat i 3’eren, Digterprinsen.
Søgte og søgte… Og nu ser det ud til den ikke er udgivet på dansk. Normalt ville jeg ikke have problemer med at læse en bog på engelsk. bliver dog i tvivl her, hvor der er mange bibelcitater, evangelier og ofte anvendes en noget anden ordstilling end normalt, er jeg ikke helt sikker på jeg får det hele med på engelsk.

Bogen beskriver hvorledes en pige jagter sandheden og fremhæver kvindernes rolle inden for kristendommen. At kærligheden var den lære Jesus og Maria (hans KONE) prædikede ud fra… Og altså hvis bare en del er sand, så er det ret spændende, selv for en ateist som mig….

Hmmmm. Måske jeg skal låne The Poet Prince…..

30. juli 2013
fra Frøken Tina
2 kommentarer

Solbærmuffins til aftenskaffen

image

I går fik jeg en stor skål solbær forærende. Det er så dejligt når andre tænker på en, når man ikke er selvforsynende!

image

Forrige uge fik jeg lov at plukke hos nogle bekendte, så jeg havde lavet solbærmarmelade. Derfor blev gårsdagens foræring til solbærsorbet og så disse lækkerier, som Strikkeheksen havde fået på strikkebesøg hos denne dygtige blogger! Jeg fik også lavet solbærsaft.

image

Jeg skrev til ophavskvinden og opskriften kom fluks på hendes blog, derfor bagte jeg til aftenskaffen i dag – den blev serveret ude og med solbærsaft og kaffe til – jeg varierede opskriften med lidt revet marcipan – bare en lille håndfuld fintrevet, jeg vendte i lige inden dejen kom i formene. Der er ingen chokolade i disse.

Opskriften var SÅ nem at gå til! og de var dejlig faste!

image

image

Jeg sigtede lidt flormelis over og serverede med cheasyfraise rørt med 1 tsk hjemmelavet vaniliesukker

image

Tak for kaffe!

Tak for opskriften, Gitte!

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: