5. marts 2012
fra Tina
ingen kommentarer

Opbevaring af stofrester og symønstre

Jeg mangler gode ideér til opbevaring af især stofrester, så det er overskueligt og ikke fylder for meget – jeg har overvejet en stor mappe med plastiklommer.

Ofte gemmer jeg små rester da de lige kan bruges til at betrække knapper, kante en lille lomme eller andet. men det ligger bare i en skuffe og bliver sjældent brugt da det bliver uoverskueligt.

Har I kreative bloggere ikke lige den idé jeg mangler… Det må gerne være billigt, enkelt og kunne stilles i mit kreaskab (et af de indbyggede  ikeaklædeskabe med skuffer og hylder)

Mine symønstre har jeg i plastiklommer – ofte med en stump af det stof jeg har syet i, da jeg så nemmere kan huske hvilken model det er mønstret er til!

 

 

4. marts 2012
fra Tina
ingen kommentarer

Med bondemanden i haven (og han var dælme effektiv!)

Bondemanden i fuld gang

I dag fik jeg lokket bondemanden ud i haven – først med lånt motorsav, så vores gamle piletræ blev “løftet” lidt. Så kan vi nok slå græs uden at få en på lampen!

Dernæst kunne vi jo liiiiige skære lidt ned i hjørnet, hvor vi ikke ville turde trække buskene op da de stod helt inde i hjørnet mellem ungdyrstald og kælvningsafdeling. Også der, hvor vand og strøm går ind, så vi kunne næsten ikke undgå at få lavet rod i den, hvis vi bare trak. Bondemanden blev helt vild med lyden af motorsaven og gik løs på buskene i hjørnet – en enkelt birk fik lov til at stå. Hyld, tjørn og mispel forsvandt.

Så kom traktoren ind i haven og kæden blev sat fast og der blev trukket buske op – tjørn, hvid kornel, hængepil og hortensia. Lidt senere da han lige var lidt alene røg den bøg også som jeg ville have bevaret i vores nye bed – den kunne være blevet til et lille fint træ på kun 1 m men med en stor krone… Men han glemte at noget skulle gemmes :-/ altså….

Helena vasker Nora (!)

Helena og Laura legede med vand – først vaskede Laura vinduerne som ikke havde været vasket i 5 år – nu kan de kælvende køer kigge ud 🙂 – Helena brugte så resten af vandet til at “vaske” Nora – som en typisk Labrador fandt den sig i det!

Hjørnet da bondemanden havde savet…. Posen er fyldt med plastik som lå “gemt” helt inde i mellem buske. De store piger har haft hule derinde da mine svigerforældre boeder her!

Hjørnet i haven

 

Efter!

 

Så er der klar til næste trin

Næste trin er at få stubbene gravet op – renset murene for snavns og alger. Dernæst skal vi have lavet espalier og sat frugttræer og et “Vildt staudebed” langs stalden… Det skal vi gerne nå inden bondemandens fødselsdag i maj – dernæst skræller vi alt græstørven af og laver en ny plæne, to terasser og store staude/rose/krydderurtebede.

 

Det var mængden vi fik fjernet 🙂

Det var så mængden vi fik samlet – der bliver til et lille bål en eftermiddag – må huske at lave snobrødsdej!!

2. marts 2012
fra Frøken Tina
4 kommentarer

Alpakka i skolen

I denne uge har Filippa danskuge, hvor de har emnet kæledyr. De har haft besøg af en papegøje, en kanin, en kat og 2 hunde. I dag besøgte vi dem så med Frederikke!

Ind bag i bilen og så lagde hun sig ned og lod sig fragte til byen.

Frederikke på besøg i 1. klasse

Helena opførte sig som om det var hendes alpakka og viste lige alle de store børn, hvorledes hun fodrer og klapper.

Alle børn i 1. klasse prøvede at fodre Frederikke og røre ved hende. 0.klasse kiggede også lidt med i starten – de synes også det var spændende.

Frederikke tog det ret afslappet og opførte sig pænt.

 

 

1. marts 2012
fra Frøken Tina
ingen kommentarer

Hjemmelavede såkasser

Jeg kan godt lide at så og forspire sommerens planter – tage hul på foråret…

Jeg kan ikke lide dyre tørvepotter, avispotter og et bredt udvalg af plastikemballage fra kød, flødeboller og andre ting…

Så jeg kørte et smut i silvan og købte brædder, lister og skruer.

såkasse

Hjørnelisterne er lavet lidt højere end siderne, så jeg kan lægge låg på, men stadig have lidt luftcirkulation til småplanterne.

For at holde styr på vandet har jeg købt 2 zinkbakker, der lige passer til min sydvendte vindueskarm – de kan laves på mål hos Zinkbakken. Disse er på standardmål og der var dag-til-dag levering – I LIKE!

Såkasse i vindueskarmen

Til arbejdet måtte jeg investere i en overfræser og en gjeringssav – de kræver lidt øvelse…

Mon jeg skal male dem hvide? Eller bare se at få fyldt jord og frø i 🙂

 

27. februar 2012
fra Frøken Tina
7 kommentarer

Elsebeth Gynther forårsjakke i fugle tete-a-tete

Jeg har syet en forårsjakke til Helena i det skønneste stof fra Stof2000 – jeg synes der var så meget forår over det. Lys gulgrøn med gammelrosa, grøn, grå og lilla fugle, blomster og dejlige mønstre…

Stof og kantebånd

Jeg fandt noget gammelrosa bomuld hos min lokale Garnpusher Maren (nu også stoffer) som kunne bruges til foer og kantebånd. Fyldet er bomuldsvliseline – dejlig blødt..

Modellen er en klassisk Elsebeth Gynther jakke – quiltet så det følger mønstret.

 

Med Frøken Tina mærke

Med de lidt kedelige knapper som altså bare fungerer bedst med løkker.. Synes det ville være synd og skam at lave knaphuller i denne model…

Med strop…

med strop, hvilket Helena synes er SEJT...

Hvorfor kan jeg ikke dreje billedet??? Eller det kan jeg, men når jeg sætter det ind roterer det “tilbage”

Jeg har dækket sømmerummene med kantebånd, så den også er pæn indeni…

sømmerum

Og så tilsidst på modellen – se venligst bort fra de meget lidt matchende natbukser og barnets manglende evne til at agere naturligt på billeder pt……

Skøre Helena

Så håber jeg bare jakken bliver en dejlig sommerjakke…

 

 

 

26. februar 2012
fra Frøken Tina
1 kommentar

Alpakka på tur..

image

I dag fik jeg endelig Frej lokket så meget at jeg kunne få et træktov i ham. Som det ses på billedet var han ikke helt tilfreds… Han savlede og gumlede, men var klog nok til ikke at spytte. På mig.
Repertoiret af lyde var dog lidt større end jeg var klar over.. vi gik en tur rundt på folden og dernæst rundt om gården og ind i stalden og hilse på bondemanden, som fodrede kalve! Han så noget overrasket ud…

Frej tilgav mig hurtigt da han fik lidt mere foder…

24. februar 2012
fra Frøken Tina
ingen kommentarer

Så er kantebåndet klar…

image

Jeg er ved – selv om det tager lang tid denne gang – at sy en foråra/sommerjakke til Helena. Stoffet faldt jeg for i Stof2000 fugle tete-a-tete i lys gulgrøn med gl. rosa, grøn og gråt mønster. Foret med bomuldsvliseline og gammelrosa bomuld. Quiltet og nu klar til kantning med skråbånd lavet at forstoffet, så der ikke kommer for mange farver…

22. februar 2012
fra Frøken Tina
4 kommentarer

Dukken Sille

Jeg har længe været facineret af Tusindfryds dukker – og da hun skrev hun var ved at udgive en bog blev min mor og jeg hurtigt enige om at vi skulle prøve kunsten at være dukkemager.

Vi besøgte Tante Grøns butik og købte ind til to fine dukker.

Sidste søndag gik vi i gang – vi hjalp hinanden og har fulgtes ad hele vejen. Billeder af processen kan ses hos min mor. Hendes søde dukke blev døbt Mille af Filippa som er den heldige dukkemor!

Min dukke er blevet døbt Sille – og Helena har allerede kysset og krammet Sillebarnet…

Et nærbillede af dukkehår…

Her sidder hun og venter på Helena kommer hjem fra dagpleje…

Det har været rigtig hyggeligt at lave dem – tøjet er valgt af Helena – jeg tror der skal lidt mere farve på…

og det er er helt klart ikke den sidste dukke jeg har syet!

19. februar 2012
fra Frøken Tina
1 kommentar

Indianer og cowboy – fastelavnspiger

image

Så fik vi lavet fastelavnskostumerne færdige – og de passer endda sammen i år. En indianerpige og en lille cowboy.. Filippa har selv syet en del af sit kostume – Helena var ikke meget for hverken udklædning eller det der pjat med at slå katten af tønden… 😉

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: