Udendørs entré

| ingen kommentarer

I dag blev det også til et ryk i haven – tilmed mens jeg var på arbejde!

Vi havde maskinstationen til at komme og grave ud til sandbed til den store terasse foran huset.

Huset er stuehus til en kvæggård, men har desværre ikke megen charme som landbohus… Vi prøver at lave haven så den både passer til huset, men så den især gør det hyggeligt! Desuden overvejer jeg at male udhænget hvidt…

I morges inden jeg kørte på arbejde så det sådan her ud… (alt “pynten” er stadig levn fra “fortiden”).

IMG_2587

Set fra parkeringsarealet ind i den udendørs entré.

IMG_2588

Langs hæk og hus…

IMG_2589

Foran huset…

Og i eftermiddags da jeg kom hjem så det sådan her ud… Ikke den store ændring her – der var bare målt ud til bedene… der kommer 2 bede til højre – et på hver side af døren til den gamle kostald, hvor goldkøerne går i dag – og hvor vi først har en lille gang og bryggers med vaskerum. Bedene skal være der hvor den grønne slange ligger dobbelt og der, hvor cyklerne står. Garagen skal pilles ned og der skal være en sti om til haven bagved huset. Der skal nok noget hegn op, da vinden ellers vil få god fart på ind i mellem stald og hus.

Der hvor Nora – hunden – står skal der være fliser.

Helena står på flisearealet ved pinden til et af bedene. Det var tegnet ind som et lige bed langs hækken, men lavede det til en vinkel – nu synes jeg dog det er temmlig stort, så måske jeg skal ændre det igen???

Her er fin formiddagssol og tidlig eftermiddagssol.

IMG_2596

Foran huset til aften… Det er nordsiden af huset, men her er morgensol og aftensol…

Her ses beddet som egentlig ikke skulle vinkle ind mod døren, men bare være på langs med hækken. Det bliver alligevel pænt stort…

IMG_2598IMG_2597

Hele stykket langs huset skal være fliser med 2 bede langs hus og 1 ud mod den kommende græsplæne. Desværre kommer der lige 2 brønde i midten… Vi kendte kun til den ene…. Øv.

Vi får vist rigeligt vind de næste år. Vi bor kun 5-10 km fra diget ved vadehavet, så pænt meget vind…

Jeg tror vi laver beddet op af huset hvidt, det store rosa og så de to små ved stalden i lilla, blå og hvide farver…

MEGA projekt – glæder mig til der kommer fliser på – så har vi måske lidt mindre sand i haven… Og så kan jeg plante beddene til!

Forfatter: Frøken Tina

Kreamor bosat i Ribe - jeg nyder at bruge mine hænder til at skabe små og store ting - det er ikke altid lige opfindsomt, men det er ikke det væsentlige for mig. Jeg går ikke op i hvem, der først fik ideen osv. Jeg går op i om jeg synes det er hyggeligt, fint og sjovt at lave og om modtageren (forbavsende sjældent mig selv) kan bruge det! Jeg har flere projekter end jeg har dage, så det er ikke alt der bliver ført ud i livet. Bloggen fyldes med hverdagsglimt og kreagejl...

Skriv et svar

Påkrævede felter er markeret med *


Follow Me
I'm not a spammer This plugin created by memory cards

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: