Louises SMS-handsker

| 7 kommentarer

 

Så har jeg endelig fået strikket Louises handsker færdige – og hæftet alle enderne – sidste gang jeg strikker fingrene stribede!!! 34 ender pr. handske…

IMG_1007 Louise er mit ældste bonusbarn på 12 og hun havde ønsket sig blå stribede sms-handsker/fingerløse handsker til jul (ønsket kom så omkring 20. november) – hun fik dem så i dag 🙂 godt det har været for koldt til fingerløse handsker i mellemtiden!

Handskerne er strikket i arwetta som jo er super dejligt at strikke i – har 5 friske farver liggende i garnlageret som passer til Filippas jakke – uh, handsker eller strømper eller…

IMG_1009

Jeg læste den anden dag om 2 meget interessante damer hos Strikkeheksen – jeg har fået besøg af Frk. Selvdisciplin og får gjort lidt projekter færdige – ind Frk. Skabertrang for lov at gå i gang med de 4-5 projekter, der ligger og lokker!!!

Specifikationer
Opskrift: Handsker fra Kreativ Strik nr. 4
Materialer: Arwetta 
Farve: Mørk blå, turkis og mellemblå
Købt hos: Tante Hanne 
Pinde: 2½
Str: 12 år + (slog 4 masker mere op fra start og fordelte dem ud i fingrene) 
Ny teknik: har ikke strikket fingerhandsker før
Bemærkninger: Nemme at strikke – men træls med de mange ender at hæfte.

Forfatter: Frøken Tina

Kreamor bosat i Ribe - jeg nyder at bruge mine hænder til at skabe små og store ting - det er ikke altid lige opfindsomt, men det er ikke det væsentlige for mig. Jeg går ikke op i hvem, der først fik ideen osv. Jeg går op i om jeg synes det er hyggeligt, fint og sjovt at lave og om modtageren (forbavsende sjældent mig selv) kan bruge det! Jeg har flere projekter end jeg har dage, så det er ikke alt der bliver ført ud i livet. Bloggen fyldes med hverdagsglimt og kreagejl...

7 kommentarer

  1. Så lækre de er – farverne kan jeg absolut tilslutte mig og de stribede fingre er altså lige prikken over i´et 😉

    Du kan tro, jeg føler med dig – fingrene, åh nej, det bliver aldrig helt dejligt strik, men man er superglad, når man har gjort dem færdige. Det er altså lige en tand sejere end pulsvarmere uden fingre 🙂

    Og vær nu sød at give plads til frk. Skabertrang, for hun er altså lidt sjovere end frk. Selvdisciplin skulle jeg hilse og sige 😉 Pyh, jeg synes, jeg har det hårdt for øjeblikket 🙂

  2. Ja hvem pokker har nu lukket de frøkener ind i strikkeklubben, synes kun der er plads til den ene 😉

  3. @strikkeheks: Ja, de var dejlige at få færdige – om meget mere brugbare end pulsvarmere…
    Frk. skabertrang er sjov ja, men hun kan stresse mig lige så meget som Frk. Selvdisciplin gør for tiden. Alle de projekter, der truer med at forvandle sig til UFO'er…

    @Clemme: Kender du også Frk. (strik) Selvdisciplin?? 😉

  4. Hvilket år er bladet med opskriften fra?

  5. Hvor ser de lækre ud.
    Er det muligt du evt. vil kunne maile mig opskriften – prøver på hjemmelavede julegaver i år 🙂

    På forhånd tak og dejlig blog.

    linda@lendemark.dk

    julestemningstanker

    Linda

  6. Hej Frøken Tina. Er opskriften på de fingerløse vanter til at finde eller måske få af dig? Mvh Birthe

  7. Jeg har ikke gemt opskriften, men bladet hed kreativt strik,findes måske på biblioteket?

Skriv et svar

Påkrævede felter er markeret med *


Follow Me
I'm not a spammer This plugin created by memory cards

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: