I dag produceres der gaver på gården. Både til store og især til små…
Jeg syr, da mit dejlige gudbarn har sin første fødselsdag på lørdag. Det er jo en kæmpe stor dag – for forældrene især. Emil er nok temmelig ligeglad. Jeg mindes for et år siden, hvor vi konstant ventede på nyt fra hans forældre og jeg må indrømme at jeg var temmelig nervøs på deres vegne… Men dages venten resulterede i en dejlig lille dreng, som nu er en stor lille fræk dreng 🙂
Dog får jeg ikke meget tid ved symaskinen når Sigurd er vågen, så efter hans forårslur gik vi tur med skål og saks, så jeg kan forsøge mig med lidt sursyltning. Det har jeg vist ikke gjort før….
Jeg nød solen på terrassen og Sigurd nød en bid bolle og den store traktor, der slog græs af til køernes vintermadpakke nr. 3 i år.
Her er fladt, men det er nu også storslående synes jeg… Bare øv det blæser så meget. Det næste sted jeg skal bo, må meget gerne have godt med læ….
16. august 2013 kl. 10:25
Åh, hvor ser han stor ud nu …