Så har jeg fået podet færdig og sat alle de nye træer i jorden samlet, så kan vi passe dem godt her i sommer, se hvilke der bliver til noget og så til foråret kan vi flytte dem derhen, hvor de skal stå. I vores indre have rundt om den kommende terasse. En lav æblehæk som afgrænsning ind til rosenbed/staudebed på vores sanseterasse, hvor der skal være krydderurter og andre duftende ting.
Jeg er spændt på, hvor mange, der slår an – grundstammerne var noget tykkere end podekvistene i de fleste tilfælde, så der skal dannes noget callus. Ellers har jeg grundstammerne til næste år.. Den ene grundstamme var delt i to lige kraftige grene, så jeg forsøgte at pode to forskellige sorter på samme træ – spændt på om den slår an – kunne være sjovt!
21. marts 2012 kl. 21:24
Hej Frøken Tina,
Sikke en dejlig blog du har, den glæder jeg mig til at følge!
Hvilke æblesorter har du podet og er det på M9?
Held og lykke med dem, jeg skal i gang med mine i weekenden 🙂
Hilsen Didde
23. marts 2012 kl. 11:41
Hej Didde – Tak skal du have!
Jeg har podet på M7 – pånær 2, der er podet på vildstamme – den ene fordi den er meget langsomtvoksende i forvejen.
Årsagen til det er M7 er at jeg kun skal have hækken ca. 30-40 cm høj..
Glæder mig til at se, hvad du får podet!
Der er mange forskellige sorter, Skovfoged, Katrineæble/katrina (er jeg usikker på), rød ananas, gul richard, Redfree, Rifbjerg Skarlagen Pearmin, Brøndæble, Berner Rosen og flere – skal lige have dem skrevet ordentlig ned!
God fornøjelse!