De kan lige anes….
Frederikke på vej hen til barnevognen…
Det er nu smukt…
Og Sigurd ELSKER at se på dem…
Kreamor bosat i Ribe - jeg nyder at bruge mine hænder til at skabe små og store ting - det er ikke altid lige opfindsomt, men det er ikke det væsentlige for mig. Jeg går ikke op i hvem, der først fik ideen osv. Jeg går op i om jeg synes det er hyggeligt, fint og sjovt at lave og om modtageren (forbavsende sjældent mig selv) kan bruge det!
Jeg har flere projekter end jeg har dage, så det er ikke alt der bliver ført ud i livet. Bloggen fyldes med hverdagsglimt og kreagejl...
25. november 2013 kl. 13:49
Sikke nogle smukke dyr og smukke bilelder. Hvad bruger I dem til? Forstå mig ret, jeg ved bare ikke om de bruges til andet end uld eller om de kan spises eller gøre anden gavn?
25. november 2013 kl. 17:04
Det er et helt fint spørgsmål…
Vi har dem for ulden og for hyggens skyld!
Vi fik Frej i bryllupsgave af mine strikkeveninder. Og Frederikke har jeg sammen med 3 af de andre strikkeveninder. Frida er ikke vores, men bor hos os for selskabets skyld!
De kan spises, men de her skal ikke slagtes!
26. november 2013 kl. 09:21
Ej! Det den sjoveste bryllupsgave jeg nogensinde har hørt om. Haha. Det må være det mest fantastiske selv at opdrætte sin striktrøje 😉
Jeg kommer fra landet af, men det var ikke lige alpakkaer jeg har set flest af – deraf mit undrende spørgsmål 🙂
26. november 2013 kl. 10:28
Ja, det var også en af de bedste gaver! Og ja, den dag jeg strikker det første af dem bliver fantastisk.
Nej, de er ikke så mange steder! 🙂
Du skulle i øvrigt kunne vinge af i feltet follow me når du skriver en kommentar, så får du vist en mail når jeg skriver.