Elefanthue, bluse og drengekjole

| 9 kommentarer

Hvor svært kan det være at sy en elefanthue? Tjo, jeg synes den er nem at sy, men at lave et mønster, som passer ordentligt. Med det mener jeg at den skal sidde til omkring ansigtet, ikke pose for meget i nakken, passe over hovedet og sidde pænt på skuldrene. Mange af de mønstre, der findes er for bredde – eller for lange – eller…

Nu synes jeg det er lykkedes. Dog skal de fremover sys mindre i ansigtshullet.

IMAG3165-1-1 IMAG3166

 

Han fik også en bluse med byggeplads på – det er så fint i farverne og han eeeeelsker traktorer, gravemaskiner, biler, busser og alt, hvad der bevæger sig ude på vejen. Det bedste er dog at sidde i traktoren med Bondemanden! Så kan han undvære sut og mor på en gang.

IMAG3133 IMAG3139 IMAG3138 IMAG3137

Stoffet er dejlig blødt, fint i farverne og holder flot i vask. Jeg laver gerne bluser eller huer eller andet på bestilling i stoffet. Jeg har faktisk også lavet en drengekjole – Helenas udtryk. Hun går MEGET op i om ting er drengeting eller pigeting. Det sjove er, at når hun så vil være rigtig sød ved Sigurd, så får han en pigekop i lilla eller lyserød.

drengekjole

Kjolen er til lille Vera. Hun skulle eftersigende været blevet rigtig glad for den! Hendes far ejer et foderfirma/trælast, så den passede ham fint!

 

Forfatter: Frøken Tina

Kreamor bosat i Ribe - jeg nyder at bruge mine hænder til at skabe små og store ting - det er ikke altid lige opfindsomt, men det er ikke det væsentlige for mig. Jeg går ikke op i hvem, der først fik ideen osv. Jeg går op i om jeg synes det er hyggeligt, fint og sjovt at lave og om modtageren (forbavsende sjældent mig selv) kan bruge det! Jeg har flere projekter end jeg har dage, så det er ikke alt der bliver ført ud i livet. Bloggen fyldes med hverdagsglimt og kreagejl...

9 kommentarer

  1. Er det et mønster du har lyst til at dele?? Jeg synes tit de ikke passer perfekt og vil da gerne prøve din udgave. Send mig evt en mail på bydalkaer@gmail.com

  2. Flot hue! Søgte efter mønster til elefanthue og fandt dig 🙂 Kommer selv fra Ribe opland og er tit derovre – med obligatorisk besøg hos Garn-Maren, som mine ripensiske veninder kalder stofbutikken.

  3. Hvor er stoffet fra?

  4. Hej.

    Kan godt se det er et gammelt opslag, man kan man mon stadig få det stof? Og laver du huer på bestilling?

    • Hej. Jeg har stadig noget af stoffet. Skriv på tina(snabela)froekentina.dk
      Jeg syr ikke pt pga diskusprolaps.
      Mvh Tina

  5. Har du stadig mønsteret på huen?
    Hilsen Gitte

Skriv et svar

Påkrævede felter er markeret med *


Follow Me
I'm not a spammer This plugin created by memory cards

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: