Kashmere, merino og nylon! Kan jo undres over at der er nylon i, men det er vel for holdbarhedens skyld!
Garnet er fra Rowan og hedder Cashsoft DK. Farvenn er udgået og hedder Glacier – ikke lige ynglingsfarven hos strikkeren, men datteren elsker den.
Blusen er til hende, opskriften er fra den skønneste bog, som jeg håber at kunne lave et særligt indlæg om senere..
Jeg kan godt lide garn, især de lækre typer… Hvor er der bare et stort udvalg i engelske og amerikanske garner. Hvis man vil købe garn i udlandet, så skal man vide at garnet ofte deles op i forskellige kategorier efter tykkelse.
På bloggen På Pinden er der en god oversigt over garnkategorier! Den er uundværlig når man køber de udenlandske kvaliteter!
Da lille Sigurd har været indlagt med RS virus og stadig hoster meget, så bruger jeg en del tid på bare at sidde ved siden af ham, så jeg har faktisk fået strikket en del i den foregående uge – nå ja, det hjalp jo også at jeg fik startet op sidste weekend. Den tilbragte jeg sammen med de skønneste strikketanter på lolland!