Havedag for familien

| ingen kommentarer

I dag fik vi igen udnyttet “vores” mormor her i huset – i dag var det dog ikke pasning af børn eller reparation af tøj eller madlavning eller …. Næ, i dag var det hård arbejde – i vores have! Har lovet at hjælpe i mormors have som tak!

Området øst for græsplænen

Helena og jeg startede dagen med at tømme trailer på genbrug, køre til Majholms Planter og hentede 6 vintereg, 1 rødeg, 10 rødel og 125 fjeldribs, som vi skulle have i jorden ved siden af vores græsplæne. Bondemanden harvede stykket inden vi kom hjem.

Der kom lige lidt mere med i traileren – en åkandemagnolie, en troldnød – rød, en buskbenved, en højt podet tempeltræ og en sydbøg, som skal formes til et globetræ.

Vi fik plantet et 8×16 m ved siden af vores græsplæne foran huset – det kommer til at skærme lidt af mod vejen – og give lidt læ på vores terasse når vinden er i øst og er kold!

skovhjørne NØ

Fjeldribs – ribes alpinum – er sat så tæt, så de gerne skulle danne et “tæppe” af grønt på ca. 1,5-2 m højt. Ind i mellem er sat eg, som allerede nu rager op da de er knap 200 m høje. Rødel skal bare fungere som ammetræer og skal fældes om ca. 5 år…

mod vejen

I morgen skal vi have sat lidt bøgehæk – planterne fik vi sidste år og har haft slået i jorden foran kostalden – og så er vi næsten færdige med forhavens store områder. Der er stadig nogle bede og lidt træer og og buske der skal sættes!

Her skal hækken sættes rundt om terassen – sydbøgen står og venter på at blive plantet – den skal stå sammen med buksbom, azalea, bregner og blåbær for enden af terassen med bøgehækken som baggrund.

Vi er også gået i gang med den indre have, så det passer meget godt!!! Bunken i baggrunden stammer fra inderhavens oprydning !

 

 

Forfatter: Frøken Tina

Kreamor bosat i Ribe - jeg nyder at bruge mine hænder til at skabe små og store ting - det er ikke altid lige opfindsomt, men det er ikke det væsentlige for mig. Jeg går ikke op i hvem, der først fik ideen osv. Jeg går op i om jeg synes det er hyggeligt, fint og sjovt at lave og om modtageren (forbavsende sjældent mig selv) kan bruge det! Jeg har flere projekter end jeg har dage, så det er ikke alt der bliver ført ud i livet. Bloggen fyldes med hverdagsglimt og kreagejl...

Skriv et svar

Påkrævede felter er markeret med *


Follow Me
I'm not a spammer This plugin created by memory cards

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: