Glutenfri bagning og om at begå fejl | Frøken Tina

Glutenfri bagning og om at begå fejl

| 2 kommentarer

I sidste uge fik Helena taget blodprøver fordi hun sover meget. Hun er 4,5 år og sover 12-13 timer om natten, 1 time i børnehaven og i weekenderne er middagsluren udvidet i op til 3 timer.
Når hun er vågen er hun FRISK!! Hendes mave har drillet lææææænge… Faktisk har den ikke været god i længere tid siden Sigurd blev født i december… 3-4 grødede afføringer om dagen. De fleste blodprøver var fine, men lægen mente at hun kunne have glutenintolerance. Det kan dog åbenbart være svært at diagnosticere på blodprøver alene og vi blev derfor anbefalet at  afprøve en glutenfri diæt i 3-4 uger og så tilbage på alm kost. Hvis vi synes det virker får hun taget blodprøver for at se om de viser noget.

image

Jeg bagte derfor i weekenden med noget andre ingredienser end sædvaneligt.

image

Brødet er af en melblanding fra kvickly, ris og majs. Sød flad smag. Blød konsistens og langt fra vores hjemmebagte rugbrød.
Bollerne frit efter opskrift på mad for livet – brugte hel quinoa istedet for quinoamel. Lidt andre kerner og så lidt mere rismel. De er faktisk ok.

image

Til forret søndag aften skulle vi have tarteletter, jeg lavede fyldet med rismel, i jævningen, men serverede det i en helt almindelig hvedetartelet. DUMT… Men så husker jeg det… Kunne vel lave kartoffelreder i stedet som mormor foreslog!
Vi tager de næste 3 uger som en udfordring og krydser fingre for vi finder en løsning på Helenas træthed/mave på den ene eller anden måde..

Forfatter: Frøken Tina

Kreamor bosat i Ribe - jeg nyder at bruge mine hænder til at skabe små og store ting - det er ikke altid lige opfindsomt, men det er ikke det væsentlige for mig. Jeg går ikke op i hvem, der først fik ideen osv. Jeg går op i om jeg synes det er hyggeligt, fint og sjovt at lave og om modtageren (forbavsende sjældent mig selv) kan bruge det! Jeg har flere projekter end jeg har dage, så det er ikke alt der bliver ført ud i livet. Bloggen fyldes med hverdagsglimt og kreagejl...

2 kommentarer

  1. Hej Tina.
    Kom tilfældigt ind på din blog via Claus Dalbys blog.
    Da min datter var 15 år fik hun konstateret glutenintolerance og var på glutenfri kost i en måned. Vores læge foreslog at hun gik direkte over på økologisk kost og det virkede fint.
    Nu er hun voksen og spiser stadig økologisk. Hun har det fint og har ingen mavesmerter.
    Måske kunne det fungere for dig også.
    På det tidspunkt var økologisk mad noget dyrere, så vi fik et tilskud fra kommunen til “specialkost”
    Venlig hilsen Eliane

    • Hej Eliane – tusind tak for din kommentar. Vi vil da prøve med det økologiske og se om det er nok. Helena har ikke haft mavesmerter, men bare dårlig mave…
      Vi skal have taget blodprøver i næste uge, satser jeg på.

Skriv et svar

Påkrævede felter er markeret med *


Follow Me
I'm not a spammer This plugin created by memory cards

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: