osteri – Frøken Tina https://froekentina.dk Sun, 17 Jul 2016 09:20:56 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=4.7.29 Hjemmelavet Camenbert (hvidskimmelost) https://froekentina.dk/2012/04/hjemmelavet-camenbert-hvidskimmelost/ https://froekentina.dk/2012/04/hjemmelavet-camenbert-hvidskimmelost/#respond Mon, 16 Apr 2012 16:19:59 +0000 http://froekentina.dk/?p=565 #followform { padding-top:5px; text-align:left; } Mit lille osteri er sjovt – lidt ligesom den lille kemiker. I påskedagene lavede jeg feta igen, ricotta som vi brugte i ricottatærten. Jeg lavede også Camenbert/brie… De fleste ostenavne hører til bestemte egne, så når jeg laver dem er … Læs mere ]]> Mit lille osteri er sjovt – lidt ligesom den lille kemiker.

I påskedagene lavede jeg feta igen, ricotta som vi brugte i ricottatærten. Jeg lavede også Camenbert/brie… De fleste ostenavne hører til bestemte egne, så når jeg laver dem er det ikke de navne jeg må kalde dem. MEN så giver det lidt mening for alle.

Jeg brugte 8 L mælk fra vores sorte og hvide køer. Det blev pasteuriseret, syrnet, tilsat osteløbe og hvidskimmelkultur (Penicilinum Candidum). Så stod den lidt og hyggede sig ved 32 grader inden den blev skåret og hældt i forme som stod nogle timer og vallen blev hældt fra løbende. Om morgenen dryssede jeg ostene med fint salt. Det var lidt svært at vide, hvor meget der skulle bruges. Salten giver ostene smag, men for meget er jo ikke godt! Så stod de fra påskesøndag til lørdagen efter ved ca. 18 grader, godt fugtigt i lukkede kasser. Lørdag blev de pakket i ostepapir og så på køl 1-3 uger ind til de er modnet færdigt. Dernæst er holdbarheden nogle uger.

Osten vi har skåret af. Der er både overflade og man kan se den begynder at blive blød indeni.

Vi måtte prøvesmage den ene ost i går – var så spændt på om det var den rigtige svamp, der voksede på ostene….  1,334 kg ost blev det til!

I dag har jeg bagt rugbrød, så da det var lunt måtte jeg teste osten igen 🙂 Det ser da totalt sejt ud! Altså det ligner jo rigtig ost….

Hj. bagt rugbrød med hj. hvidskimmelost - til sommer også med hj. avlet peber 🙂

Osten smager af en meget ung camenbert – så det er jo lige efter bogen. Glæder mig til at smage den når den har modnet færdigt…

 

]]>
https://froekentina.dk/2012/04/hjemmelavet-camenbert-hvidskimmelost/feed/ 0
Gastronomisk påskedage… Brændeælder, Cookies, Ricotta og Østers… https://froekentina.dk/2012/04/gastronomisk-paskedage-braendeaelder-cookies-ricotta-og-osters/ https://froekentina.dk/2012/04/gastronomisk-paskedage-braendeaelder-cookies-ricotta-og-osters/#comments Mon, 09 Apr 2012 14:02:34 +0000 http://froekentina.dk/?p=549 #followform { padding-top:5px; text-align:left; } Vores påske var ikke lige bestemt til at skulle være i køkkenet – lidt blev det dog til! Jeg lavede brændeældesuppe, hvilket var første gang, men ikke sidste – MUMS, selv pigerne kunne lide det! Jeg synes suppen var dejlig … Læs mere ]]> Vores påske var ikke lige bestemt til at skulle være i køkkenet – lidt blev det dog til!

Jeg lavede brændeældesuppe, hvilket var første gang, men ikke sidste – MUMS, selv pigerne kunne lide det!

Brændeældesuppe

Jeg synes suppen var dejlig forårsgrøn og frisk at se og smage på!

Søndag eftermiddag fik pigerne lov til at pynte småkager – Filippa fik ret hurtigt styr på det, men Helena synes vist bare det var sjovt!

Cookies

Det var hygge og sukker for alle pengene! Der blev smagt på et par stykker i går, men det var det…

Jeg havde lavet ost forleden og dermed valle. Vallen koges til ricotta, som man jo så skal finde på at bruge.

Fra bogen Tænd på Tærter lavede jeg en italiensk tærte med ricotta, mandler og citron. Dejlig frisk. Serveret med flødeskum og rårørte hindbær! mmmmmh – ikke sidste gang for den tærte heller!

Ricottatærte

Tærten egner sig både til kaffepausen, men bestemt også til dessert. Dejlig frisk og let…

Sidste oplevelse var en tur ud til Mandø Ebbevej, hvor der lige lå et par østers – den første blev fortæret derude, de næste kom med hjem til frokost! Det er mange år siden jeg har spist østers, rå.. Her fik de lidt purløg, ost og bacon og så lige i ovnen. De små, hvor der var forholdsvis mere fyld og mindre saltvand var bedst!

Helena kigger på hvordan østers åbnes

Klar til grill

Grillet...

En blåmusling til Filippa som bedre kan lide muslinger

Filippa kunne ikke lide østersen, men tror hun havde bestemt sig til det på forhånd! Jeg er klart tændt på at skulle ud og lede igen! De her fandt vi på ca. 20 min helt inde på 10 cm vand…

Og sådan gik det til at påskeindlægget alligevel blev et madindlæg og ikke et haveindlæg! Torsdag brugte vi ellers i mormors have

]]>
https://froekentina.dk/2012/04/gastronomisk-paskedage-braendeaelder-cookies-ricotta-og-osters/feed/ 1
Frisk feta – hjemmelavet ost https://froekentina.dk/2012/03/frisk-feta-hjemmelavet-ost/ https://froekentina.dk/2012/03/frisk-feta-hjemmelavet-ost/#comments Tue, 13 Mar 2012 10:09:30 +0000 http://froekentina.dk/?p=469 #followform { padding-top:5px; text-align:left; } Så har vi også fået smagt den hjemmelavede fetaost – som skal kaldes middelhavsost – salatost – eller andet – måske bare Tinas friske hårde saltede ost 🙂 Feta er nemlig beskyttet og traditionelt lavet af fåremælk, gedemælk eller en … Læs mere ]]> Så har vi også fået smagt den hjemmelavede fetaost – som skal kaldes middelhavsost – salatost – eller andet – måske bare Tinas friske hårde saltede ost 🙂 Feta er nemlig beskyttet og traditionelt lavet af fåremælk, gedemælk eller en blanding. Min er selvfølgelig lavet på komælk, da vi har køer. Jeg har ingen farve i (som ellers skulle tilføres komælksfeta da den ikke er hvid) – jeg har ingen problemer med gul feta, men den er nu pænt hvid!

Jeg har pasteuriseret 8 L sødmælk fra køletanken (langsom opvarmning til 65 grader C)

10 L frisk mælk

kølet det ned til 32 grader, tilsat osteløbe og lipaseenzym, ladet det koagulere ved 32 grader, måtte lave en lille stormP løsning med termometer i osten, et i vandet, bagerist og så et tykt håndklæde for at holde temperaturen stabil

stormP

temperaturovervågning i vandbad

 

skåret det i tern

Osten skæres

Færdigskåret

lade vallen sive ud, sigtet og hældt i osteforme i mit lille osteri fra Dansk Hjemmeproduktion.

fetaen drænes i ostebakkerne

Efter 1 døgn skal ostene skæres i store tern og lagres i kold saltlage 1-2 døgn ved stuetemperatur. Inden da var konsistensen fin, men det smagte bare af INGENTING.

Skåret i store tern

1 L glas og ½ L glas – mmmmhhh – glemte at veje det!

Smagen er super lækker – konsistensen er også god – ikke så hård som “salattern”, ikke så cremet som fetablokke. Vi har både spist den som snack, i tomatsalat og jeg har smagt den på rugbrød.

I dag har jeg så skåret det i mindre tern og hældt noget i saltlage igen, noget er kommet i olie med basilikum, andet i olie med rosenpeber og citron. De skal stå en uges tid i olien og så kan de bruges i salater, på brød mm. Olien kan bruges til at stege i, til dressinger osv.

Flotte ser de ud dem i olie.

Feta på glas

tilsidst et billede af skåret feta fra saltlage – på en af mine hjemmelavede små glastallerkner

Klar til en smagsprøve

 

 

 

]]>
https://froekentina.dk/2012/03/frisk-feta-hjemmelavet-ost/feed/ 1
Hjemmelavet flødeost https://froekentina.dk/2012/03/hjemmelavet-flodeost/ https://froekentina.dk/2012/03/hjemmelavet-flodeost/#respond Sat, 10 Mar 2012 06:52:55 +0000 http://froekentina.dk/?p=426 #followform { padding-top:5px; text-align:left; } I går modtog jeg mit osteri fra Dansk Hjemmeproduktion, det skulle selvfølgelig indvies… Jeg hentede 10 L mælk i køletanken og gik i gang med flødeost og fetaost (som jeg jo ikke må kalde feta…). Det der tager længst sammenhængende … Læs mere ]]> I går modtog jeg mit osteri fra Dansk Hjemmeproduktion, det skulle selvfølgelig indvies…

Jeg hentede 10 L mælk i køletanken og gik i gang med flødeost og fetaost (som jeg jo ikke må kalde feta…).

Det der tager længst sammenhængende tid er at jeg skal pasterurisere mælken før anvendelse til ost. Normalt drikker vi den jo bare frisk inden for et døgn. Nej, vi skummer den ikke. For at kunne skumme fedtet fra skal mælken helst ikke have været kølet ned først, men vi har køling på allerede i rørene fra malkestalen og til køletanken, så jeg kan faktisk ikke få frisk mælk, som ikke har været kølet, hvis jeg altså vil have det gennem filter osv.

10 L frisk mælk

½ L sødmælk (vi har pt. en fedtprocent på 4,26, så knap 1 højere end købt mælk) og ½ L købt økologisk piskefløde og lidt osteløbe blev forvandlet til flødeosten. Hvis man nu havde Jerseykøer ville mælken være endnu federe! Jo mere fedt og protein – jo mere ost!

Det var en nem proces, selv om det tager tid, men de 2×6 timer passede den sig selv på fyret! Derefter skulle den bare hældes i et stykke ostelærred, der lå i en sigte og stå et par timer i køleskab. Min stod i 6 timer da jeg var startet til frokostid. Med flødeost bør man starte om morgenen.

314 g flødeost med purløg og rosenpeber

pris: 13 kr for økopiske, 1,28 for ½ l mælk fra køerne og for 50 øre osteløbe – så 14,78 kr for 314 g flødeost 🙂

Dagen i dag byder på gymnastikopvisning i Ribe med min ældste datter, der skal lave springgymnastik og zumba. Derfor skulle osten ikke smages til med hvidløg, som ellers er min favorit. I stedet blev det til friskkværnet rosenpeber, havsalt og små nye purløgsspirer fra haven (blancheret).

Da jeg havde smagt purløgs/peberosten til skulle den selvfølgelig prøvesmages med det samme!

Rugknækbrød med hjemmelavet flødeost - MUMS

Osten var ikke så skinnende som BUKO’s og knap så luftig som den fra min ynglings ostebutik Osteklokken i Esbjerg. Hvis du kommer der, så smag deres hvidløgsflødeost…

Det er helt sikkert ikke sidste gang jeg laver flødeost – den skulle kunne holde sig ca. 7 dage i køleskab. Jeg kunne godt forestille mig at jeg lavede den med peberrod til lakseroulader – i forskellige lækre versioner til brunchbordet – og selvfølgelig min favorit hvidløgsost!

Der skal selvfølgelig købes piskefløde – da den blev lavet med halv mælk/halv fløde – så måske når der er tilbud på piskefløde, hvis jeg ikke engang investerer i en russisk centrifuge, meeeen det bliver ikke foreløbig da den er liiiiiidt for dyr – eller meget! men så kunne vi være selvforsynende med smør, piskefløde og ikke minds doublecream og selvfølgelig minimælk.

Min fetaost bliver færdig i eftermiddag, så skal den bare i saltlage 1-2 døgn… her er et sneak-peak:

fetaen drænes

]]>
https://froekentina.dk/2012/03/hjemmelavet-flodeost/feed/ 0
Hjemmemejeri https://froekentina.dk/2012/03/hjemmemejeri/ https://froekentina.dk/2012/03/hjemmemejeri/#respond Fri, 09 Mar 2012 09:24:47 +0000 http://froekentina.dk/?p=422 #followform { padding-top:5px; text-align:left; } I dag har jeg modtaget et lille osteri, det betyder at vi kan bruge noget af vores mælk fra køerne til at lave ost af. Feta, flødeost, rygeost, mozarella, danbo, skimmeloste, camenbert, rødkitost. Af vallen kan laves ricotta og myseost. … Læs mere ]]> I dag har jeg modtaget et lille osteri, det betyder at vi kan bruge noget af vores mælk fra køerne til at lave ost af. Feta, flødeost, rygeost, mozarella, danbo, skimmeloste, camenbert, rødkitost. Af vallen kan laves ricotta og myseost.

Osteriet er købt hos Dansk Hjemmeproduktion, hvor jeg før har købt yoghurtapperat, mælkekander i stål og diverse andre lækre køkkenredskaber – men pas på hvis I besøger siden – dankortet bliver hurtigt varmt 🙂

image

Jeg starter med en portion flødeost og lidt feta tror jeg… Det må faktisk være dagens projekt!

Vores køer giver rimeligt med mælk i øjeblikket og da vi har solgt 400.000 kg mælkekvote, kommer vi til at levere for meget.
Derfor risikerer vi at skulle betale superafgift – det er altså et pudsigt system med mælkekvote… Hvis køerne yder under, laver vi underskud, hvis køerne yder for meget skal vi betale straf…. Prøv lige at fortæl køerne at de skal yde 29 kg mælk ikke mindre – ikke mere…
Vi har slagtet 50 køer i år, men vi ligger stadigvæk på en kvoteudnyttelse på 122%
Fra 1. April skal vi levere rigeligt igen og derfor kan vi ikke slagte flere køer nu.
Dette indebærer dog at bondemanden synes det er helt fint at jeg forsøger mig med at lave oste af 50 kg mælk… På andre tider ville han sikkert ikke synes det var så fedt!

Det der er mest besværligt lige først og fremmest er jo at jeg skal pasterurisere alt mælken før brug – dvs. langsom opvarmning til 60-65 grader C. Dernæst hurtig afkøling – og så kan jeg gå i gang med osten! Og det er jo 8 L ad gangen til de fleste oste…

 

]]>
https://froekentina.dk/2012/03/hjemmemejeri/feed/ 0