Jeg husker tydeligt at mine forældre fik besøg af nogle venner, hvor hun lavede rigtig meget patchwork – vi skulle altid besøge en butik i kbh, hvor hun kiggede stof – jeg synes bare det var hyggeligt.

Hun havde opskriften på en “umulius” med – jeg kiggede på den – ingen billeder – kun tekst og lidt tegninger! og forstod INGENTING. Det var selvfølgelig lørdag eftermiddag.

Jeg fik lov til at skære min gamle skumgummimadras i stykker – min far måtte dog have gang i båndsaven. Stoffet lå i min mors gemmer og så måtte jeg jo i gang for at se hvad det var opskriften var for en dims!

Jeg nænnede aldrig at give den væk – og nu har begge mine piger haft glæde af den!

Det sjove er jo at jeg i år kunne se i Fredericia at det var et kæmpe hit – der blev solgt mange forskellige umulius-kits… Tænk jeg var med i starten for en gangs skyld!