De kan lige anes….

Frederikke på vej hen til barnevognen…

Det er nu smukt…

Og Sigurd ELSKER at se på dem…

Jeg fik i julegave en fantastisk strikkebog af mit lille (var han dengang) dejlige gudbarn. Strikket med kærlighed af Vibe Ulrik Søndergaard – en dansk pige, som dog ikke bor herhjemme. En bog fyldt med dejlige billeder, sjove mønstre og fine opskrifter. Jeg har strikket “Matilda”.

Her et billede fra forlagets hjemmeside!

Jeg startede i januar da Sigurd og jeg var indlagt på grund af RS virus – uh, hvor er der sket meget siden og nu er han 9 måneder, møver sig rundt og er dejlig sund og frisk.

Blusen er strikket med bellismønster, hvilket har været lidt hård ved min højre hånd. Den er øm efter den sidste måneds intensiv strik. På midterstykket af ryg, for – og ærmestykkerne er der små snoninger. Bærestykket består af to snoninger strikket med vendepinde så det buer. Bærestykket er strikket i dobbeltgarn, resten af blusen i enkeltgarn.

Det har været dejligt at strikke strukturmønster og den har ikke været rigtig kedelig, men jeg synes jeg har lavet mange snoninger!!!

Farven har Filippa selv valgt. Den hedder Glacier og er vel isblå. Aldrig en farve jeg havde valgt, men den er fantastisk til hende! Garnet er merino, nylon og kasmir – lækkert blødt! Rowan cashsoft.

Her er morgenbillede med alpakkaer i baggrunden og hjemmedyrkede sommerfulgebusk (og ukrudt). Blusen passer fint til det vejr vi har nu, da den kan være direkte på kroppen. Til vinter skal der nok lige en top under.

Den er ens for og bag, og jeg synes det klæder Filippa helt utroligt godt med bådudskæringen. Egentlig burde blusen have været skyllet op inden hun fik den på, men hun havde sådan glædet sig, så det rakte tålmodigheden ikke til. Sammensyningen var ikke helt så nem synes jeg – altså af bærestykket på selve blusen. Jeg håber det ser lidt bedre ud efter vask. Kan da i øvrigt se på billederne at guldfarvede strømpebukser ligner kedelige bare ben i en underlig kulør!

De skulle også have ordnet tænder og klove. Vi er jo stadig temmeligt meget nybegyndere mht. alpakkaer, så vi havde tilmeldt os klipptourens danske brugere

Kl. 20.30 ankom Hjalle og Frederik og stillede udstyr op i alpakkaernes hus og så gik de i gang. De var hurtige, effektive og virkede meget proffesionelle. Samtidig fik vi lært lidt om tænder, klove og fik studeret alpakkaerne nærmere når de nu lå på klippebordet.

Hjalle klipper hoved og hals på Frederikke - Frederik har klippet kroppen.

Frej spændt sikkert fast - får pedicure...

Det sidste klippes stående...

Vi fik sorteret ulden i 3 kvaliteter – 1. kvalitet til spindning, 2. kvalitet til filtning og 3. kvalitet dur mest til dukkefyld eller fyld i bolde…

Jeg glæder mig til at bruge ulden – prøve at karte det og ligeledes filte og evt. prøve at spinde det.

Ind bag i bilen og så lagde hun sig ned og lod sig fragte til byen.

Frederikke på besøg i 1. klasse

Helena opførte sig som om det var hendes alpakka og viste lige alle de store børn, hvorledes hun fodrer og klapper.

Alle børn i 1. klasse prøvede at fodre Frederikke og røre ved hende. 0.klasse kiggede også lidt med i starten – de synes også det var spændende.

Frederikke tog det ret afslappet og opførte sig pænt.

I dag blev det Frederikkes tur til en lille gåtur… De andre kiggede misundeligt (?) på….

I dag fik jeg endelig Frej lokket så meget at jeg kunne få et træktov i ham. Som det ses på billedet var han ikke helt tilfreds… Han savlede og gumlede, men var klog nok til ikke at spytte. På mig.
Repertoiret af lyde var dog lidt større end jeg var klar over.. vi gik en tur rundt på folden og dernæst rundt om gården og ind i stalden og hilse på bondemanden, som fodrede kalve! Han så noget overrasket ud…

Frej tilgav mig hurtigt da han fik lidt mere foder…

Da køerne så kom ud på marken ved siden af fik de set hinanden an… Indtil videre har Frej og Frida kun oplevede køer i små grupper…

60 køer lige så tæt på den anden side af hegnet. tror alpakkaerne satte pris på hegnet…

Frej:

Idag gik vi en tur ud i majsmarken med alpakkaerne. De nød vist den dejlige sol og friske luft! De kan være temmelig stædige, men ellers er de søde at gå med! De er tydeligvis vant til bilerne! MEN bilisterne er ikke vant til alpakkaer! Nøj, hvor de kiggede! Jeg fik taget lidt billeder, men da jeg har fået ny tlf kunne jeg ikke finde ud af at sende dem til Frida’s Trine – træls!