lille slyngel – en rigtig slyngel!

| 4 kommentarer

Øv… Jeg gik for lidt tid siden i gang med Lille Slyngel til Filippa – en kjole fra Geilsk. Jeg har læst så meget godt om hendes opskifter, men pyha, hvor den driller! Jeg strikker den i ulden fra Geilsk – synes den er lidt hård at strikke i, men det er kun 3 nøgler… (Har så også garn og opskrift på Rundstykke liggende til mig selv).

Billede fra Geilsk

Kjolen strikkes rundt oppefra og ned! Det er lavet sådan, at der er vendestrik i nakken, for at denne er højere end halsen – smart!! Hvis altså jeg kunne finde ud af det!

Jeg kunne godt strikke frem og tilbage, men den første “hele” omgang fik jeg så 3 pinde ret – dvs den ene rille blev en omgang bredere – ok, det så man så ikke men det irriterede mig!! (overdelen består af 2 omg ret, 2 omg vrang).

Nu er jeg så kommet til selve kjolen under bærestykket og det går op for mig at jeg har nakken hen over det ene ærmegab! Måske skulle man ikke have vendt på den sidste pind i vendestrikket – men det står der… ØV, kan ikke gennemskue hvad jeg har gjort forkert! Jeg har 26 riller ved den ene skulder og 30 ved den anden!
Tror jeg kan nøjes med at pille op til lige inden jeg lukker af til ærmerne og så bare flytte aflukningerne, ellers skal jeg starte forfra….

Desuden skal jeg finde ud af at gøre ærmegabene mindre! jeg kan have min overarm i gennem – i en str 6 år… ville gerne ændre det når jeg alligevel skal lave det om…

Nogle, der har forslag til hvordan jeg løser det? Både det ene og det andet! Jeg har skrevet til Geilsk og spurgt om hjælp!

Sikke et brokkeindlæg, men bliver såååå ærgelig når jeg skal lave noget om… især et halvstort projekt, som helst skal være færdigt mens det er lidt vinter!

Forfatter: Frøken Tina

Kreamor bosat i Ribe - jeg nyder at bruge mine hænder til at skabe små og store ting - det er ikke altid lige opfindsomt, men det er ikke det væsentlige for mig. Jeg går ikke op i hvem, der først fik ideen osv. Jeg går op i om jeg synes det er hyggeligt, fint og sjovt at lave og om modtageren (forbavsende sjældent mig selv) kan bruge det! Jeg har flere projekter end jeg har dage, så det er ikke alt der bliver ført ud i livet. Bloggen fyldes med hverdagsglimt og kreagejl...

4 kommentarer

  1. øv og øv og atter øv ……
    Du er ikke den eneste , jeg syntes også at hendes opskrifter er utrolig svære at holde styr på.

  2. Ja, må nok sige at der har været flere steder, hvor jeg synes det er lidt uklart hvordan man skal tælle! Nu har jeg dog fået mail at hun vil se på det i aften!

  3. This looks very hard.

    Do you make those cakes; they look amazing!!!

  4. Puha det var en træls en!! :/ og når du nu lige var kommet godt i gang med den..

Skriv et svar til Garn Moster Annuller svar

Påkrævede felter er markeret med *


Follow Me
I'm not a spammer This plugin created by memory cards

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: