Lækker nyt strikkehæfte give away og lækkert garn vol. II

| 15 kommentarer

Jeg var i går inde hos min lokale “garnpusher” Maren – det må næsten være den bedst udstyrede butik i det ganske land – den er ikke moderne, lys, og luftigt indrettet – men den er velassorteret, hyggelig, inspirerende, en anelse rodet ved første møde (hvilket senere bliver til opfattelsen af at Maren har alt, hvad man kunne ønske sig til håndarbejde).

Butikken er ejet af en meget sød, hjælpsom og dygtig kvinde, som har haft butikken i mange år. aldrig harjeg oplevet ikke at kunne få hjælp til et projekt. Hvis jeg har manglet strikkegadgets har hun taget det hjem. Der er alt det “gamle og velkendte”, men sørme også nye lækre ting!

Der er garn, stof, broderi, patchworkartikler, knipletråd, pinde mm., bøger og alverderns tilbehør! Sønnen sælger og reparerer symaskiner.

I går faldt jeg over det lækreste garn fra BC garn, lige ankommet i butikken. Cashberry 1 – 65% cashmere og 35% morbærsilke. Lækre farver – jeg valgte den mørkebrune. Har vist noget med cashmere pt!

Cashberry - blødt kvalitetsgarn til djævlehuen - eller til et lacesjal til mor

Der var også kommet nye bøger og hæfter og som nybagt mor faldt øjnene jo straks på Lene Holm Samsøes nye hæfte 01 – Babystrik på pinde 3 – opskrifterne angiver ikke garn, men er vist i forskellige garnkvaliteter! Lene Holm Samsøes opskrifter plejer at være gode, gennemarbejdede og enkle at strikke. Til mine børn er de lidt brede, men det kan der jo heldigvis tage højde for!

Da Marens pris på hæftet var meget overkommelig, er her en Give away, hvor præmien er hæftet! Reglerne er enkle – for 1 lod linker du til min blog på din blog (der er et billede i menuen) og lægger en kommentar herunder – har du ingen blog skriver du bare en kommentar og at du ingen blog har! Tilmelder du dig som læser her på bloggen og sætter min blog i din blogroll har du 2 lodder i lodtrækningen. For sjov kan du skrive, hvem du skal strikke babystrik til og få et 3. lod 🙂 Vinderen trækkes når vinterferien slutter – søndag den 17. februar kl. 16.00

Kunne du tænke dig bogen?

Jeg kunne godt tænke mig at iklæde Sigurd Morfar trøjen, ribvesten, rilletrøjen, djævlehuen og en af de “4 fine trøjer”, men først skal blusen til Filippa være færdig!

Ret lovende titel – hæfte 01 – det må jo næsten betyde at der kommer flere i samme stil – og gode strikkebøger kan man jo ikke få for mange af, vel?

Forfatter: Frøken Tina

Kreamor bosat i Ribe - jeg nyder at bruge mine hænder til at skabe små og store ting - det er ikke altid lige opfindsomt, men det er ikke det væsentlige for mig. Jeg går ikke op i hvem, der først fik ideen osv. Jeg går op i om jeg synes det er hyggeligt, fint og sjovt at lave og om modtageren (forbavsende sjældent mig selv) kan bruge det! Jeg har flere projekter end jeg har dage, så det er ikke alt der bliver ført ud i livet. Bloggen fyldes med hverdagsglimt og kreagejl...

15 kommentarer

  1. Maren er altid et besøg værd, der kan man altid finde noget godt. Ikke nok med så har hun altid noget, man ikke lige vidste at man stod og manglede.

    Det er en skøn bog…

    • Du har ret – jeg er vist aldrig kommet tomhændet ud af Marens forretning. Til trods for at jeg nogle gange er der flere gange på en uge…
      Dejligt at høre det er en god bog!

  2. Jeg kunne virkelig, virkelig godt tænke mig det strikkehæfte der. Selvfølgelig skal der strikkes til min lille dreng og det vil sikkert både være mig og mormor der svinger pindene.

    Så går all in med 3 lodder og krydser hvad der krydses kan!!!

  3. Åhh det er så fin en bog, jeg har også kigget langt efter den i en strikkebutik, så jeg vil helt sikkert gerne være med på 1 lod. Jeg har desværre ingen blog, men er ivrig blogkigger 🙂
    Venligst Lisa

  4. Jeg vil gerne være med til din giveaway med 3 lodder

    Jeg vil nok strikke til nogle veninder der lige er blevet mormor

    Jeg krydser fingre

  5. Dejlig gave, jeg prøver med 3 lodder – jeg vil stikke til lillebror/søster vi venter til august

    Venligst ketty

  6. Dejlig gave, jeg prøver med 3 lodder – jeg vil stikke til lillebror/søster vi venter til august

    Venligst ketty

  7. Hold da op en flot præmie, du har på højkant 🙂 Med min nabo, der lige har født og og også har en datter på snart 2 år, vil det da være oplagt at strikke til dem 🙂 (og nej, jeg er slet slet ikke færdig med barselsgaven, selvom hun fødte igår.. 🙁 )

    Jeg snupper 3 lodder i puljen og glæder mig til at følge mere med på denne fine blog.

  8. Hold da op en flot præmie, du har på højkant. Med en nyfødt nabo med en storesøster på knap 2 år, er det da oplagt, at strikke til dem. ( og nej, jeg er slet slet ikke færdig med barselsgaven endnu 🙁 )

    Jeg lægger fluks 3 lodder i puljen, og glæder mig til at følge din blog fremover

  9. Kan så slet ikke få din nye blog adresse ind på min blogroll 🙁 så jeg nøjes med 2 lodder

  10. Jeg har kigget meget på den bog men ikke fået den købt. Jeg har en dreng på 1½ og en masse gravide i omgangskredsen så jeg vil med garanti få slidt den godt og grundigt. Jeg burde være med med 3 lodder men kan ikke se om jeg er blevet fast læser ? Jeg regner i hvert fald med at følge med, det ser så fint ud her hos dig!

  11. Pingback: Djævlehue med falske snoninger | Frøken Tina

  12. Of noo fault οf your, you’re sսddenly unemployed, ƅehind οn your own bills, along ѡith the
    bank c᧐mеs seeking tߋ repossess yoᥙr property ⅾue to а lack of
    payment. The other to consіdеr is alԝays to make an arrangement usiing your creditpr
    tⲟ haave your repayments made over tіme. Once a purchase
    on the market (whicһ include a purchase order for possession) or an order fօr possession is oƅtained, a warrant fօr eviction іѕ reɑsonably
    straightforward.

  13. Hej…

    Jeg synes ikke jeg kan finde opskriften på den lille djævlehue…. men det er sikkert mig der ikke kan finde ud af det….
    Jeg skal være farmor lige om lidt og tænkte den lille prinsesse skulle have den søde hue

    Kærlig hilsen Ulla

Skriv et svar til Anne Witt Annuller svar

Påkrævede felter er markeret med *


Follow Me
I'm not a spammer This plugin created by memory cards

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: