Godt nytår…

| 1 kommentar

Alle I blogland ønskes et godt nytår!
IMG_2152
Vi har kransekagen på plads – og ja man kan godt se at fotografen har snydt og drejet kransekagen så den syner mest lige – men ak – skyggen afslører det hele 🙂
Jeg elsker kransekage, men altså kun RIGTIG kransekage – ikke det der supermarkedssukkermasse.. Og bagerens er jo ikke til at betale! Og det er så hyggeligt at lave selv. Jeg bruger en gammel opskrift:

100 g mandler, 200 g sukker, 2 æggehvider og 500 g god marcipan.
Sukker og mandler blendes fint og æggehviderne blendes med. æltes med marcipan. Lægges koldt i nogle timer – rulles ud til lange stænger 350-400 g til 90 cm stænger – formes, de to mindste er 7,5 cm og så stiger det med 2,5 cm per omgang! Bages v. 190 grader i ca. 10-14 min.

Vi har inviteret venner og bekendte forbi til eftermiddagskaffe – så derfor 2,70 m kransekage plus lidt konfekt, slik, chips, kaffe og champagne! Så er der lidt for alle 🙂
Iaften står den på hygge med vores 4 piger – så vi skal have hj. lavet sushi,  fondue og hj. lavet is.
Vi har haft et begivenhedsrigt år med bryllup, sætte hus i stand, flytning og her til sidst en stor børnehavepige, der lige pludselig begyndte i skole! Mere om det i et senere indlæg!
GODT NYTÅR!

Forfatter: Frøken Tina

Kreamor bosat i Ribe - jeg nyder at bruge mine hænder til at skabe små og store ting - det er ikke altid lige opfindsomt, men det er ikke det væsentlige for mig. Jeg går ikke op i hvem, der først fik ideen osv. Jeg går op i om jeg synes det er hyggeligt, fint og sjovt at lave og om modtageren (forbavsende sjældent mig selv) kan bruge det! Jeg har flere projekter end jeg har dage, så det er ikke alt der bliver ført ud i livet. Bloggen fyldes med hverdagsglimt og kreagejl...

En kommentar

  1. Ved du hvad? At den er lidt skæv betyder jo ikke noget for smagen 😉 Jeg synes det er imponerende at lave sådan en kæmpe selv 🙂

    Rigtig godt nytår til dig og din familie – godt at du er begyndt at blogge igen 🙂

Skriv et svar

Påkrævede felter er markeret med *


Follow Me
I'm not a spammer This plugin created by memory cards

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: