Bage brød, bage flutes, bage boller…

| 1 kommentar

I disse dage bager jeg (nogle gange sammen med Fili) brød… En af årsagen er, at vi prøver at spise sundt – og lækkert hjemmebagt brød kan man jo få som man vil have det… 🙂

Desuden har jeg det egentlig bedst med at vi selv laver brødet. Vi ved, hvad der er i, det er billigere og det er helt klart et hit når det er lunt.

diætistens fiberbrød

Brødene på billedet er Fiberbrød – det er bagt med hvedeklid, helt uden fedtstof og kun med hvedemel. Det er rigtig lækkert saftigt – også på 2. dagen.

I sidste uge stod den på grove flutes med soltørrede tomater og græskarkerner, gulerodsboller i weekenden. I fryseren ligger stadig lidt rugflutes, og der er nybagte grovflutes med rug- og hvedekerner – noget af dejen blev til pølsebrød..

Det bedste er nu når der er hjemmebagt rugbrød… Og rugbrød skal altså bare bages med surdej!!! Og helst i en rigtig rugbrødsform, så skiverne bliver pæne og der ikke kommer “låg” på brødet – den falder nemlig altid af når man skærer det… Formen jeg bruger er fra EVA, den er beklædt med silikone og det er SÅ nemt…

Da jeg boede hjemme var det en regel, at den, som stod op og tog rugbrødet ud af ovnen om morgenen, fik endeskiven, som var lækker sprød. Her i huset har vi ikke timer på ovnen, så jeg planlægger, hvornår brødet er færdigt og så giver resten jo ligesom sig selv, ikk… 🙂

Fiberbrød:

15 g gær

2 dl kærnemælk

6 dl vand

1 spsk salt

2 spsk farin

200 g hvedeklid

50 g hørfrø

650 g hvedemel

Gæren udrøres i vandet. Tilsæt resten UNDTAGEN hvedemel. Lad det stå i 2-3 timer. Tilsæt hvedemel, ælt GRUNDIGT. Lad dejen stå køligt i 12-14 timer. Hæld dejen i 2 forme og bag brødene ved 200 grader i ca. 45 min.

Forfatter: Frøken Tina

Kreamor bosat i Ribe - jeg nyder at bruge mine hænder til at skabe små og store ting - det er ikke altid lige opfindsomt, men det er ikke det væsentlige for mig. Jeg går ikke op i hvem, der først fik ideen osv. Jeg går op i om jeg synes det er hyggeligt, fint og sjovt at lave og om modtageren (forbavsende sjældent mig selv) kan bruge det! Jeg har flere projekter end jeg har dage, så det er ikke alt der bliver ført ud i livet. Bloggen fyldes med hverdagsglimt og kreagejl...

En kommentar

  1. Uuuhhmmmm hvor ser det godt ud 🙂 Glæder mig til at smage i aften, og til at se dig og min lille trold 🙂

Skriv et svar

Påkrævede felter er markeret med *


Follow Me
I'm not a spammer This plugin created by memory cards

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: